MedWatch

Novo-rival opjusterer

Amerikanske Eli Lilly opjusterer forventningerne til helårsindtjeningen efter et solidt tredje kvartal.

Den amerikanske medicinalkoncern Eli Lilly, der ruster kraftigt op på diabetesfronten, har netop offentliggjort et kvartalsregnskab, der viser en pæn vækst på toplinjen.

Således steg omsætningen hos Novo Nordisks konkurrent en stigning på 6 pct. i forhold til samme periode sidste år, og dermed nåede salget op på 5,77 mia. dollar i tredje kvartal.

Indtjeningen faldt dog med 9 pct. til 1,20 mia. dollar. Både omsætning og resultat endte dog højere end analytikernes estimater ifølge Bloomberg News.

Forventninger hæves

Eli Lilly hæver på baggrund af tredje kvartal forventningerne til resultatet per aktie for hele 2013 til 4,10-4,15 dollar. Tidligere ventede medicinalgiganten et justeret resultat per aktie på 4,05-4,15 dollar.

Selskabet fastholder dog helårsforventningerne til omsætningen, der således fortsat forventes at lande på mellem 22,6 og 23,4 mia. dollar, hvor der især forventes en stærk vækst på emerging markets, i særdeleshed Kina. En bruttomargin på 79 pct. forventes endvidere.

"Efterhånden som vi navigerer gennem en periode med patentudløb for nogle af vores største produkter, fortsætter Lilly med at levere solide finansielle resultater, og med at fremme vores senfasepipeline, hvor vi alene i år har haft fire registreringsansøgninger. Vi er lykkedes med eksekveringen af vores strategi, der vil gøre det muligt for os at vende tilbage til vækst efter 2014 ved at bringe nye lægemidler til markedet, der gør en reel forskel for patienterne," udtaler John C. Lechleiter, CEO og bestyrelsesformand for Eli Lilly.

USA driver vækst

Det er i høj grad det amerikanske marked, der driver toplinjen hos selskabet. Her steg omsætningen nemlig med 11 pct. til 3,31 mia. dollar, mens omsætningen uden for hjemmemarkedet stagnerede på 2,46 mia. dollar.

Ser man på produktniveau er det særdeles depressionsmidlet Cymbalta, der sørger for væksten. Lillys bedst sælgende produkt kan således notere en vækst på 11 pct. til 1,38 mia. dollar. Næstefter følger kræftmidlet Alimta med en omsætning på 690,5 mio. dollar, hvilket er en vækst på 7 pct.

Også de to diabetesmidler Humalog og Humulin bidrager pænt med en kvartalsomsætning på hhv. 616 mio. dollar (+8 pct.) og 307 mio. dollar (+8 pct.). Førstnævnte er drevet af øget efterspørgsel, mens prisen er faldet en smule. Sidstnævnte har oplevet væksten på baggrund af især en øget pris og i mindre grad en forøget volumen.

Derimod er blockbusterpræparatet Zyprexa til behandling af skizofreni, der løb af patent i USA i 2011, med et fald på 26 pct. på vej til netop at miste sin blockbusterstatus. Kvartalsomsætningen endte på 278,7 mio. dollar.

Har du fingeren på pulsen?

MedWatch præsenterer fredag den 15. november Medwatch Brancheanalysen 2013 på et morgenmøde i København. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

 Hårde år forude for Novo-rival

 Lilly-dir: Vi skal kigge ud over Victoza

 Eli Lilly sagsøger Canada

 Analytiker: Lilly-regnskab viser god efterspørgsel

 Salget af Eli Lillys insulin-guldklump skuffer 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier