Medicinalselskaber kræver kritisk data udleveret

En stribe medicinalselskaber, der er involveret i en række erstatningssager i USA om betændelse og kræft i bugspytkirtlen, er gået i modoffensiven.
Advokater, der forsvarer medicinalselskaberne bag diabetesmidlet Byetta har afleveret en såkaldt 'subpoena'. Det er en retskendelse, der kræver, at lederen af den californiske forskergruppe, der har ført an i kritikken af diabetesmidlerne, skal udlevere næsten alle sine optegnelser og materiale til virksomhederne.
Det skriver Berlingske. Det fremgår ikke, hvem virksomhederne er, men flere selskaber har været inde over markedsføringen af Byetta gennem tiderne. De gælder Amylin, Eli Lilly, Bristol Myers-Squibb og AstraZeneca.
Selvom Novo Nordisk også er på anklagebænken med Victoza i USA og stræber efter at få spørgsmålene i retssagen videnskabeligt bevist, deltager den danske insulinkoncern ikke direkte det kontroversielle træk.
"Novo Nordisk er ikke direkte involveret i subpoenaen," skriver pressechef Katrine Rud von Sperling i en mail til Berlingske og uddyber: "Grunden til ordet ' direkte' er, at Novo Nordisk ikke har accepteret/ godkendt at være ' med' i subpoenaen, men det kan være en industriorganisation ( som Pharma), der står bag."
Novo konfronteres med topkritikere i USA-høring
USA skærper advarsel på Novos storsællert
Novo indblandes i langt flere retssager
Novo: Ingen kræftrisiko ved diabetesmiddel
Novo trukket ind i retssag i Californien