GSK lover billigere medicin efter Kina-skandale

I kølvandet på den seneste tids skandale, hvor en række ansatte i GlaxoSmithKline er beskyldt for at have bestukket kinesiske læger og embedsmænd, vil koncernen nedsætte sine medicinpriser i landet som et plaster på såret.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Medicinalgiganten GlaxoSmithKline er kommet i alvorlige problemer i Kina, hvor flere af selskabets medarbejdere er under beskyldninger for omfattende korruption og bestikkelse, bl.a. gennem rejsebureauer.

Den engelske medicinalgigant har allerede bebudet, at man vil samarbejde med myndighederne i landet til fulde i deres undersøgelsen af sagen, og nu annoncerer selskabet også, at man vil sænke medicinpriserne i landet pga. skandalen. Det fremgår af en artikel fra Bloomberg.

Koncernens Head of Emerging Markets, Abbas Hussain, bekræfter efter et møde med de kinesiske myndigheder, at medarbejdere fra GSK har overtrådt kinesiske love. Ifølge mediet forklarer han også, at virksomheden vil indføre ændringer, som skal sikre billigere medicin i landet.

En af de anklagede GSK-medarbejdere, driftschef Liang Hong, har tidligere forklaret, at kinesiske forbrugere har betalt 20 til 30 pct. mere for visse lægemidler pga. af bestikkelsen, og det er tilsyneladende det, der ligger til grund for beslutningen om at sænke priserne i landet.

Ifølge New York times, kan den kinesiske skandale blive endnu mere omfattende, da en række andre globale medicinalselskaber såsom Merck, Novartis, Roche og Sanofi har gjort brug af de samme rejsebureauer som GSK i forbindelse med konferencer og andre begivenheder i løbet af de seneste tre år.

Læs hele artiklen fra Bloomberg her.

Klinisk fusk i japansk studie med Novartis-blockbuster 

GSK dybt bekymret over kinesiske anklager 

GSK beskyldes for milliardbestikkelse

30 GSK-medarbejdere i husarrest i Kina 

Kina: GSK indrømmer bestikkelse og skattefusk 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også