Ansvaret for et skadeligt arbejdsmiljø i Demants diagnostiske forretningsben ligger hos topledelsen og i hørekoncernens bestyrelse. 

Det mener flere forskere og rådgivere, som MedWatch har talt med. De peger på, at opklaringen og oprydningen i sagen, hvor koncerndirektøren for forretningsbenet Diagnostics og to andre direktører i Demants datterselskab Interacoustics blev afskediget, langt fra er bragt til ende.

Der kan nemlig stadig sidde direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hos Demant med et ansvar for og mangeårigt kendskab til det utrygge arbejdsmiljø, som en intern advokatundersøgelse har blotlagt, lyder vurderingen.

”En topledelse skal i dag være orienteret om sådan nogle kritiske forhold. Det er helt centralt og afgørende at have styr på forholdene for menneskene i den virksomhed, du driver, så selvfølgelig har de øverste ledere et ansvar for de ting,” siger Lars Andersen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef hos den faglige organisation Lederne, til MedWatch.

”Der er jo nogen, der har ansat de fyrede direktører og vurderet, at de havde det nødvendige talent og kvalifikationer, og som har ansvaret for, om de har udviklet sig i den rigtige retning over årene,” uddyber han og understreger, at han ikke kender de specifikke forhold i den konkrete sag og derfor udtaler sig ud fra et generelt ledelsesperspektiv.

Direkte anklager mod Demant-toppen

Sagen om de utrygge arbejdsforhold hos Demant-selskabet Interacoustics tog for alvor fart i januar sidste år, da en ledende medarbejder sendte en stribe mails bredt ud i koncernen fra sit hotelværelse i Thailand under en tur for cheferne i det diagnostiske forretningsben. 

Her rettede han en hård kritik af navngivne direktører for at mobbe og nedbryde kollegaer og medarbejdere og for i det hele taget at skabe et arbejdsmiljø præget af frygt. Han kritiserede også Demants topledelse for at have set igennem fingrene med det i årtier.

”Jeg frygter ligeledes den magt, som er hos og over dig i systemet, opbygget gennem tre årtier. Niels B. Christiansen og Søren Nielsen er også magtfulde personer i Danmarks erhvervsliv,” skrev whistlebloweren blandt andet i en mail adresseret til den nu opsagte koncerndirektør Arne Boye Nielsen med henvisning til henholdsvis Demants bestyrelsesformand Niels B. Christiansen og adm. direktør Søren Nielsen.

Efter den ledende medarbejders mails satte Demant advokatfirmaet Gorrissen Federspiel til at undersøge anklagerne, hvilket i april førte til fyringerne af de tre direktører. Hverken Demant eller Gorrissen Federspiel ønsker dog at forklare, hvor bredt og grundigt advokatfirmaet har kigget på forholdene hos koncernen, og hvad de præcise konklusioner på undersøgelsen var.

Magtfuldkommen og lukket ledelse

Ifølge Lars Andersen fra Lederne bliver det vanskeligt at gribe ordentligt ind over for ledelsessvigt, hvis problemerne udspringer fra selve topledelsen.

”Når man som topledelse og bestyrelse ikke får reageret på sådanne ting i tide, skyldes det ofte en magtfuldkommenhed, hvor magten bliver samlet meget centralt i virksomheden og lukker sig om sig selv, hvor man så ikke har en sund måde at kigge på sådanne ting,” forklarer den faglige organisations arbejdsmiljøpolitiske chef.

Han fortæller, at en negativ konsekvens ved en magtfuldkommen og lukket ledelse er, at den kan udvikle en kultur, hvor direktørerne holder hånden over hinanden og ser igennem fingrene med kritiske forhold hos kollegaerne, og at det kortslutter de normale funktioner og indberetningssystemer som arbejdsmiljøorganisationer, HR-afdelinger og whistleblowerordninger.

”Så smuldrer hele systemer, som i stedet bliver til skueværdier, der næsten er mere skadelige end gavnlige i disse situationer,” siger Lars Andersen.

Alle kort bør lægges på bordet

Kommunikationsrådgiver Sune Bang anbefaler den øverste ledelse hos Demant at lægge alle kort på bordet, også selvom det potentielt blotlægger, hvilke andre direktører og bestyrelsesmedlemmer der har stået bag eller accepteret arbejdskulturen i virksomheden.

”Det helt store spørgsmål i den her sag er jo, om problemerne stopper ved den fyrede koncerndirektør. Om topledelsen og bestyrelsen kan frigøre sig fra problemerne ved at lægge alt frem, eller om de i virkeligheden har fået henvendelser eller vidst noget tidligere, som de ikke har handlet på,” forklarer Sune Bang.

MedWatch har i månedsvis efterspurgt et interview med adm. direktør Søren Nielsen, men han har konsekvent nægtet at stille op til interview om sagen. Konfronteret med MedWatchs spørgsmål i forbindelse med Demants årsregnskab ønskede han ikke at sige noget om, hvor meget og hvor længe han personligt har kendt til forholdene.

”Faren ved at lægge det hele frem er, at nogle andre i toppen af virksomheden kan få blotlagt, at deres bagdele er i klaskehøjde, men der er ikke noget alternativ, hvis hensynet drejer sig om aktien og om Demants fremtid. Så er de nødt til at tage den fuldstændig selvkritisk, selvom det kan være udfordrende for store erhvervsfolk,” siger kommunikationsrådgiveren, der anbefaler Demant at bruge eksterne konsulenter til opgaven, som får mulighed for også at kaste kritisk lys på dem, der hyrer oprydningsholdet.

”De er jo til at starte med nødt til at finde ud af, hvem der har ansat de ansvarlige direktører og blevet ved med at forfremme dem gennem årene, selvom der har været trivselsudfordringer. Hvor i virksomheden sidder de personer i dag? Bestyrelsen skal være modig nok til at hyre nogle grundige, uafhængige oprydningsfolk, der også har mandat til at kunne pege på ansvar ind i bestyrelsen selv, hvis målet er en langsigtet og troværdig løsning,” forklarer han.

Lukkethed kan skyldes medansvar

Kristian Høyer Toft, der har en ph.d. i statskundskab og er seniorforsker inden for ledelse, organisationsudvikling og bæredygtighed ved erhvervsakademiet UCL, vurderer, at den allerede gennemførte advokatundersøgelse sandsynligvis ikke kan opfattes som en tilbundsgående analyse af forholdene i hele koncernen.

Han fortæller, at advokatundersøgelser typisk er afgrænset til specifikke forhold, der omhandler præcise anklager, og at kulturelle problemer ofte stikker langt dybere og bredere i virksomhedsorganisationen.

”Det er svært at tro, at problemer i ledelseskulturen og et utrygt arbejdsmiljø for medarbejderne skulle afgrænse sig fuldstændigt til et enkelt datterselskab eller isoleret forretningsben, og der så ikke er noget som helst galt med kulturen i resten af koncernen, som skulle være helt afskåret fra det,” fortæller Kristian Høyer Toft. 

”Det er svært at lave en advokatundersøgelse om kultur, etik og sådan noget mere generelt i en organisation, selvom det jo i virkeligheden er det, der kan være problemet,” uddyber han.

Forskeren er enig med Sune Bang i, at Demant som virksomhed langsigtet ville nyde godt af mere transparens og en grundig oprydning i de utrygge forhold, men han pointerer, at ansvarlige topfolk i direktionen eller i bestyrelsen netop kan være årsagen til, at det ikke sker. 

”Dem, der sidder på magten, har muligvis ikke en interesse i at få det belyst, og hvis det er tilfældet, vil de selvfølgelig forsøge at holde fast i lukketheden så lang tid, de kan,” forklarer Kristian Høyer Toft.

Demant er blevet forelagt de præcise udtalelser fra både Lars Andersen, Sune Bang og Kristian Høyer Toft, men selskabet ønsker hverken at stille op til interview eller forholde sig skriftligt til kritikken.

”Vi har ikke noget at tilføje,” skriver Demants presseafdeling.