Hver femte patient oplever økonomiske benspænd i behandling
Næsten hver femte patient, 18 pct., i det danske sundhedssystem hari deres behandlingsforløb oplevet, at økonomi har begrænset deres behandling.
Det fremgår af Patientanalysen 2013, der for MedWatch er foretaget af Medico INSIGHT+ - ét af Nordens største internetpaneler med registrering af sygdomme og lidelser fra over 300.000 personer.
Det kommer som en overraskelse for Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.
”Det tal overrasker mig, må jeg ærlig talt indrømme. For jeg har aldrig nogensinde sagt til en patient, at vedkommende ikke kan få en behandling, fordi den er for dyr. Det er ikke den virkelighed, jeg oplever som læge i systemet, men det kan godt være det, patienten hører, selv om lægen siger noget andet. Der er et grundlæggende princip om, at patienten skal have behandling efter behov og ikke efter økonomi. Det gælder alle veje rundt,” siger han til MedWatch.
Kan blive fanget
Det er dog ikke det aspekt, der trækker mest ned i patienternes oplevelse af det danske sundhedssystem
Analysen viser nemlig også, at 21 pct. af samtlige patienter har oplevet, at lægen virkede uengageret, mens 19 pct. har oplevet, at lægen virkede uforberedt. Og det er disse to aspekter, der ifølge undersøgelsen har den største negative effekt.
”Det er jo ikke godt. Man kan som læge eksempelvis blive fanget i et ikke-fungerende it-system, og det kan godt tage noget af ens koncentrationsevne, hvilket kan betyde, at man virker både uengageret og uforberedt uden i virkeligheden at være det. Det er nogle af de rammer, der skal være i orden for, at vi kan fungere godt, og som ikke altid er det,” forklarer formand Mads Koch Hansen og fortsætter:
”Engang i mellem bliver en læge også skiftet ud, fordi vedkommende, der sidder i ambulatoriet, bliver nødt til at gå et andet sted hen, og så kommer der en anden en ind, som de facto er uforberedt, fordi han er blevet kastet ind i opgaven. Det vil nogle patienter også opleve.”
Skal arbejde med rammerne
Man kan sandsynligvis aldrig få det her tal ned på 0, men det er noget, man skal arbejde med, og man skal ifølge Mads Koch Hansen kigge på, om de rammer, man fungerer inden for som læge, er så gode, som de kan blive.
”Her tænker jeg eksempelvis på it-systemerne, de fysiske rammer, og om man skal passe en telefon, samtidig med at man har patienter i konsultation.”
Stress og angst
Endelig viser analysen også, at det i højest grad er patientgrupperne med stress og angst, der har negative oplevelser i sundhedssystemet, forklarer analysechef René Frederiksen fra Medico INISIGHT+.
”Hovederfaringen er, at majoriteten af patienterne ikke har haft negative oplevelser i forbindelse med behandlingen, det skal man huske på. Men når man stiller skarpt på de, der har haft de lidt kedelige oplevelser, så spiller det relativt godt sammen med dem, der overordnet set er mindst tilfredse med den samlede oplevelse af sundhedssystemet,” siger han og fortsætter:
”I den almene tilfredshed er det netop de patienter, der har ondt i følelserne, der lå lavest, og det er derfor heller ikke overraskende, at det også er dem, der oftest har oplevet, at lægen ikke har været engageret, eller at lægen ikke kunne løse problemet.”
Generelt dygtig, men...
Når man kigger på totalerne, kan man se, at det kun er hver sjette, der på en eller anden måde har haft en dårlig oplevelse, men det er ifølge analysechefen sigende, at der er nogle typer af mennesker, der tilsyneladende oftere løber ind i dårlige oplevelser end andre.
”Når man kigger på tværs af materialet, så er konklusionen, at det danske sundhedssystem generelt er rigtig dygtig til at løse folks mekaniske problemer så at sige. Men når folk kommer ind med ondt i sjælelivet, når de har angst eller stress, så ser billedet lidt anderledes ud. De her patienter føler i højere grad, at de ikke møder en læge, der involverer sig eller er engageret.”
Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen erkender, at det ikke er optimalt, at disse patientgrupper, som netop kan være ekstra sårbare, løber ind i negative oplevelser, men han mener også, at det er vanskeligt at undgå.
Uheldigt
”Det er selvfølgelig uheldigt, at de patientgrupper, som godt kan være sårbare patienter, når de henvender sig, oplever det på den måde. Der kan være flere forklaringer på det. Noget af det, som kan være svært for patienterne at håndtere, er, at det ikke er sygdomme, hvor der i alle tilfælde er en god og veldefineret behandling. Det er ikke sådan, at man går ud ad døren med en recept og har fået at vide, at man kan komme igen om otte uger, og så er alt meget bedre,” siger Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen og uddyber:
”Det er tilstande, hvor sygdomsbehandlingen kun er en del af det samlede billede. Det er eksempelvis svært for lægen at ændre på folks hverdag. Derfor kan der godt opstå et mis-match mellem patientens forventninger, og hvad lægen rent faktisk kan hjælpe med.”
Han påpeger også, at det typisk er sygdomme, som rammer de unge, og de unge er generelt mere utilfredse, hvilket også kan være en del af forklaringen.
Patientanalyse: Kvinder og yngre mest utilfredse med behandling
Kun få danske patienter overvejer udlandet
