Kun få danske patienter overvejer udlandet

Trods ofte heftig mediedebat er det de færreste patienter, der rent faktisk overvejer at betale for behandling i udlandet. Der er dog forskel på, hvad du fejler, hvor gammel du er, og hvor du bor, viser Patientanalysen 2013.
Foto: colourbox
Foto: colourbox

Trods den ofte heftige debat om mulighederne for at få en bedre behandling for ens sygdom i udlandet, er det de allerfærreste danske patienter, der rent faktisk overvejer det.

Det fremgår af Patientanalysen 2013, der for MedWatch er foretaget af Medico INSIGHT+ - ét af Nordens største internetpaneler med registrering af sygdomme og lidelser fra over 300.000 personer.

Her er nuværende danske patienter blevet stillet spørgsmålet om, hvorvidt de i forbindelse med deres sygdom har overvejet at betale for at blive behandlet i udlandet. Kun syv procent af deltagerne har haft sådan en overvejelse, mens 93 procent svarer nej. Analysechef René Frederiksen, Medico INSIGHT+, siger i en kommentar til de svar:

”Gennem de sidste 10 år har behandling i udlandet fyldt rigtigt meget i medierne. Dels naturligvis som politisk stof og drøftelser omkring sundhedssystemet, men også for en stor dels vedkommende via gengivelser af personlige skæbner og forsøg på at opsøge en sidste mulighed for helbredelse i udlandet. I det store billede er det dog et fåtal, der reelt har overvejet at blive behandlet i udlandet. På tværs af alle patientgrupper har syv procent haft denne overvejelse.”

Forskel på patientgrupper

Dykker man længere ned i analysen på dette spørgsmål, er det muligt at se, hvordan de enkelte patientgrupper forholder sig til at betale for at blive behandlet i udlandet.

I toppen af listen ligger patienter med paradentose og fertilitetsproblemer, hvor lavere priser i udlandet måske kan spille ind; her svarer cirka hver femte patient, at han eller hun har overvejet behandling i udlandet. På tredjepladsen ligger med 16 procent ja-sigere kræftramte patienter – formentlig med baggrund i netop ”en sidste mulighed for helbredelse i udlandet” og ikke så overraskende ifølge Medico INSIGHT+.

I den anden ende af skalaen er det kun én procent af patienter med hjerte-karsygdomme og sukkersyge, der har overvejet behandling i udlandet, mens to procent af patienterne med allergi, astma og blodtryksproblemer har givet det en seriøs tanke.

Der er ingen forskel på kønnene i dette spørgsmål.

Alder og bopæl betyder noget

”Både alder og bopæl synes at spille ind. Jo ældre man bliver - jo lavere er andelen, som har overvejet behandling i udlandet. Og geografisk er tilbøjeligheden størst, hvis man bor i hovedstadsområdet,” konkluderer forfatterne i rapporten.

Flertal af patienter tilfreds med medicin og behandling 

Geertsen: Patienttilfredshed skal spille større rolle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også