Geertsen: Patienttilfredshed skal spille større rolle

Venstre-politikeren Martin Geertsen mener, at det er helt utilfredsstillende, at hver fjerde danske patient ifølge en dugfrisk analyse er utilfreds med den behandling, de har fået i forbindelse med deres sygdom. Derfor vil han knytte patienttilfredshed sammen med finansiering på sygehuse.
Foto: Folketinget
Foto: Folketinget

Flertallet af danske patienter er generelt set tilfredse med den behandling, som de har fået i forbindelse med deres sygdom. Hver fjerde patient er dog utilfreds, og det er ifølge Venstre-politiker Martin Geertsen slet ikke godt nok. Han ønsker bl.a. patienttilfredshed knyttet til finansiering af sygehusafdelinger.

Tallene for patienternes tilfredshed med den behandling, som de får eller har fået, fremgår af Patientanalysen 2013, der for MedWatch er foretaget af Medico INSIGHT+ -  ét af Nordens største internetpaneler med registrering af sygdomme og lidelser fra over 300.000 personer.

Ifølge Martin Geertsen er det ”på ingen måde tilfredsstillende, at der over en bred kam” er så stor en andel, som ikke er tilfredse med behandlingen i sundhedssystemet.

”Derfor mener jeg også, at vi skal bruge både faglige og kliniske mål i behandlingen samt patienttilfredshed som en del af fremtidens finansiering af de enkelte afdelinger. Vi skal så at sige "belønne" de afdelinger, som er gode på de forskellige parametre," påpeger Geertsen over for MedWatch. Han er medlem af Folketinget for Venstre og netop nu i valgkamp som spidskandidat for Venstre til regionsvalget i Hovedstaden.

Stor venlighed og omsorg

Den knap 60 sider tykke patientanalyse vurderer på en række områder patienternes opfattelse af det danske sundhedsvæsen og den danske life science-industri. Det spørgsmål og de svar, som blandt andre Martin Geertsen kommenterer på, er konkret:

"Hvor tilfreds er du generelt med den behandling du får/har fået i forbindelse med din sygdom?"

På spørgsmålet svarer 63 procent, at de alt-i-alt er tilfredse, mens 25 procent svarer, at de er utilfredse. Svarene er også brudt ned på tilfredshed med medicin, udstyr/hjælpemidler, effekt af behandling, ventetider på behandling og diagnose og venlighed/omsorg.

Mens 57 procent er tilfredse med effekten og behandlingen og 27 procent utilfredse, er hele 66 procent tilfredse med den venlighed og omsorg, som de møder. Kun 19 procent er utilfredse.

Medico INSIGHT+, der er et samarbejde mellem A&B Analyse og M3 Research, konkluderer på den baggrund: "Ser man på tværs af vurderings-elementerne, kan man sige, at det danske sundhedssystem generelt er bedre til omsorg end til at afhjælpe/behandle selve sygdommen."

Størst venlighed og omsorg møder patienter, der lider af hjerte-karsygdomme, kræft og sukkersyge, hvor det er 8-10 af patienterne uf af 10 patienter, der udtrykker tilfredshed. Det samme er kun tilfældet for 3 ud af 10 patienter med fedme.

Udvalgsformand skeptisk

Formand for Regionsrådet i Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, socialdemokraten Ulla Astman er skeptisk over for de overordnede holdninger, der udtrykkes. Modsat rapporten, der er en analyse blandt patienter bredt set, har Ulla Astman dog alene fokus på tilfredsheden på sygehusene. Hun skriver i en mail:

"Regionerne udfører hvert år en meget omfattende undersøgelse af patienternes tilfredshed - og den viser, at mere end 90 procent er godt tilfredse med oplevelsen på sygehuset. Der vil altid være muligheder for at forbedre sig - men jeg har noget svært ved at genkende resultaterne i jeres patientanalyse. Og at plejeopgaverne prioriteres over selve kernen, nemlig behandlingen af patienterne, harmonerer i hvert fald ikke med virkeligheden. Det synes jeg heller ikke, at jeres undersøgelse rigtigt giver belæg for at sige."

Behov for private sygehuse?

Ikke mindst patienternes vurdering af ventetid på diagnose og behandling er interessant og meget aktuel; der har været kritik af lange ventetider, og regeringen har med en ny garanti sikret patienten rettighed til at få en afklaring om en sygdom inden for fire uger.

Også behandlingsgarantien er ændret, så de mest syge behandles først: Alvorligt syge skal højest vente fire uger, mens mindre alvorligt syge højest skal vente otte uger. Trods et positivt flertal på de to områder er cirka hver fjerde dog utilfreds med ventetiderne. Martin Geertsen siger:

"Det, der egentlig bekymrer mig mest, er, at der er utilfredshed med diagnose- og behandlingsventetid. Især fordi jeg ved, at privathospitalerne nærmest råber på at blive brugt mere systematisk. Og der skal vi altså have gjort op med den der angst for det private i vores sundhedsvæsen. Jeg har det sådan, at jeg langt hellere ser de private hospitaler fylde både 10, 15 og 20 procent af sundhedsvæsnet, end at patienterne skal vente."

Den største tilfredshed med ventetid på diagnose og behandling findes blandt personer med hjerte-karsygdomme og kræftsygdomme. Kun én gruppe har en større andel af utilfredshed end tilfredshed - nemlig personer med stress.

Høreapparater og sukkersyge topper

Når det gælder tilfredshed med lånte hjælpemidler/udstyr er det kun 27 procent, der svarer, at de er tilfredse, mens 14 procent er utilfredse . 59 procent har svaret ”ved ikke” - formodentligt fordi de ikke har lånt udstyr). Størst tilfredshed er der med høreapparater, 66 procent, og apparater til mennesker med sukkersyge, 57 procent.

MedWatch Brancheanalysen 2013

Flertal af patienter tilfreds med medicin og behandling

Formandskandidat advarer industrien

Lif-direktør: "Vi dukker os ikke..."

Formandskandidat foreslår advisory board 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også