Patientanalyse: Kvinder og yngre mest utilfredse med behandling
De politiske beslutningstagere, det danske sygehusvæsen og lægeverdenen generelt står over for store udfordringer med at gøre den yngre generation af danskere tilfreds med den behandling, som de bliver tilbudt - og kvinderne forbliver sværere at gøre tilfredse end mændene.
Mandlige danske patienter og ældre patienter er således markant mere tilfredse end kvinder og yngre mennesker, når de skal give udtryk for deres holdning til den behandling, som de modtager for deres sygdom.
Det fremgår af Patientanalysen 2013, der for MedWatch er foretaget af Medico INSIGHT+ - ét af Nordens største internetpaneler med registrering af sygdomme og lidelser fra over 300.000 personer.
”Mænd er generelt mere tilfredse, end kvinderne er. Og jo ældre, du bliver, jo mere er du tilfreds med den behandling, som du har modtaget for din sygdom,” konstaterer analysechef René Frederiksen, Medico INISIGHT+.
På alle parametre
Ifølge analysen er det overordnet set 60 procent af kvinderne, der er tilfredse, mens 68 procent af mændene er tilfredse med behandlingen.
”Men det er faktisk ikke kun på et helt overordnet plan, at vi kan spore en forskel i tilfredshedsniveauet,” forklarer René Frederiksen og tilføjer:
”Vi har målt på flere indsatsområder og på alle parametre er der en gennemgående tendens til, at kvinder er mindre tilfredse end mænd. Kvinderne halter typisk 5-10 pct. efter på samtlige af de indsatsområder, vi har belyst i analysen.”
*I forhold til udstyr/hjælpemidler, som patienten har fået eller lånt, er kun ca. hver femte kvinde tilfreds, mens næsten hver tredje mand er tilfreds.
*Når det gælder ventetid på en diagnose, er knap halvdelen af kvinderne, 48 procent, tilfredse, mens det samme er tilfældet for 57 procent af mændene.
En god forklaring
Og hvorfor er det så sådan?
Det har sociolog og trendforsker Emilia van Hauen, der også er økonomi-uddannet (HD) og bl.a. strategisk rådgiver inden for forbrugeradfærd, en god forklaring på.
”En patient er på mange måder også en kunde, og hvis man kigger på købsadfærd generelt hos kvinder og mænd, så har mænd en helt anden købsadfærd end kvinder. Mænd går primært efter at få løst et problem, og i forhold til kvinde har de ikke på samme måde fokus på, hvordan de bliver behandlet; i stedet handler fokus om at få det praktiske ordnet hurtigst muligt,” siger hun til MedWatch.
Hos kvinder handler det naturligvis også om at få ordnet problemet, men måden det bliver gjort på – altså den interpersonelle kontakt mellem personalet og hende selv – er også meget vigtig, tilføjer hun:
”For kvinder handler det i høj grad også om at blive set og respekteret for den, de er. Samtidig er kvinders liste til kvalitet meget længere end mænds er, og derfor er det ofte sådan, at når man møder en kvindes krav, overstiger man ofte mandens krav, fordi han forlanger mindre. Også når det gælder ventelister og ventegarantier.”
Kvinder og omsorg
Patientpleje er jo traditionelt kvinders domæne, pointerer hun:
”Kulturelt har kvinder været knyttet til omsorg altid. Og der har altid ligget en forventning om, at kvinder selv yder den, hvorfor de naturligt også vil have høje krav til, hvordan de selv skal have den serveret, når det er deres tur til at modtage omsorg og pleje. Kvinder har generelt langt mere fokus på det sociale – igen, lidt firkantet sagt – og det afspejler sig også som patient.”
Jo ældre jo mere tilfreds
Når René Frederiksen konstaterer, at ældre mennesker, der altså er patienter i analysen, er mest tilfredse, bunder det i tal fra analysen, der viser, at jo ældre man bliver desto mere tilfreds bliver man. Eksempelvis er kun halvdelen af patienterne under 35 år – helt overordnet set - tilfreds med behandlingen, mens hele 71 procent, af patienterne over 66 år, er tilfredse.
Den udvikling kommer ikke bag på Emilia Van Hauen:
”Gennem de seneste 30 år har vi haft ekstrem meget fokus på individet, selvrealiseringen og på retten til at være en kunde i det offentlige system. Og det gør sig i høj grad gældende hos de unge, de er jo gennem forældre og skolesystemet vokset op med, at der skal være fokus på det enkelte individ, og at man ikke er en borger, der står med hatten i hånden, at man har betalt mange penge for at få den her ydelse,” understreger hun og fortsætter:
”Da vi fik velfærdssamfundet var der jo virkelig mange mennesker, der var super-pinlige over at skulle modtage overførelsesydelser, for eksempel bistandshjælp. Man gik langt for ikke at være en belastning for systemet, man skulle klare sig selv. Velfærdssamfundet har medført, at vi har en forventning om, at systemet er til for mig. Og jo yngre vi er, jo mere ser vi på det på den måde."
Manglende autoritetstro
"Og en sidste ting, som jeg også er helt sikker på, er, at jo yngre du er, jo mindre autoritetstro er du. Så en læge har ikke samme status i samfundet i dag som for 20,30 eller 40 år siden. Flere læger siger, at når en patient kommer ind til vedkommende, så har de allerede været på flere lægesites, og mener, at de ved, hvad de fejler.”
Den indstilling stiller udfordringer til sundhedssystemet fremover?
”Det vil den gøre. Men man ser det jo også på arbejdsmarkedet, hvor mange ledere står lidt uforstående over for, at de yngre medarbejdere har enormt høje forventninger til, hvordan de skal behandles, forventninger man måske skulle have, når man været 10-15 år på arbejdsmarkedet og har vist sit eget værd som medarbejder. Det kan være ødelæggende for dem selv, men det er selvfølgelig ikke sort-hvidt det hele, der er også mange, der synes, at den generation er superkreativ og dygtig.”
Som kunde i det offentlige system er der ifølge Van Hauen ikke en grundlæggende ydmyghed, der er ikke som udgangspunkt en tiltro til, at hele hospitalssystemet gør sit bedste.
”Derfor er man vant til, at man skal gøre opmærksom på sig selv, råbe op og være utilfreds, også fordi vi jo har hørt mange historier om ventelister og fejlbehandlinger. Informationsniveauet om, hvordan man bliver behandlet, er steget meget, og det betyder, at man kan gå ind til sygehusvæsenet med negative forventninger til den behandling, man får. De senere år er der begyndt at komme historier, hvor folk fremhæver, at de er overraskede over, at de bliver behandlet godt. Det er så nyheden i dag, at man bliver behandlet godt.”
Mindre tilfredshed med emotionelle sygdomme
Overordnet set tegner analysen, i spørgsmålet om tilfredshed med behandlingen, et billede af patienter, der er mest tilfredse, når de er ramt af sygdomme som hjerte/kar, sukkersyge, astma, kræft og for højt blodtryk.
”Det er som om, at sundhedssystemet i almindelighed er dygtige til mekanik, men har det sværere, når patienterne har ondt i følelserne. Tilfredsheden er tydeligvis lavere i de patientgrupper, der døjer med fedme, stress, erektionsdefekt og angst, dvs. de mere emotionelle sygdomme” pointerer René Frederiksen.
Endelig er der også en forskel i tilfredshedsgraden, når man vurderer svarene i forhold til, hvor patienterne bor i landet: Mest tilfredse er nordjyderne, 69 procent, mens patienter i Hovedstaden er mindst tilfredse, 62 procent.
