Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) under Sundhedsstyrelsen tager nu fat i det glohede spørgsmål om, hvorvidt blandt andre danskerne i dag bliver overbehandlede som følge af "modediagnoser og indikationskred".

Det sker på et såkaldt stormøde den 5. februar 2013.

"I de se senere år har vi set store skred inden for bestemte sygdomsområder, som næsten får karakter af ”modediagnoser”. Eksempler er bl.a. urolige ben (RLS), overaktiv blære (OAB) og ADHD. Inden for andre områder gøres risikofaktorer til ’etablerede’ diagnoser som f.eks. let forhøjede værdier af blodtryk og kolesterol, eller skanninger, der viser nedsat knogletæthed," hedder det i optakten til mødet.

Markedsføring af sygdomme

I udlandet tales der ifølge IRF om ’disease mongering’, eller markedsføring af sygdomme, og der har været rejst kritik af både myndigheder, fagfolk, lægemiddelindustri og patientforeninger i den forbindelse.

"Hvad forklarer denne udvikling? Er der tale om oversete behandlingsbehov, eller er konsekvensen overbehandling? Sygeliggøres befolkningen unødigt? Hvordan udfordres vores sygdomsforståelse? Er de nye syndromer smart markedsføring? Hvordan sikrer vi rationel farmakoterapi?," hedder det fra IRF.

En af dem, der kan svare på spørgsmålene og vil gøre det på stormødet, er John Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d. og forskningslektor på Københavns Universitet. MedWatch har fanget ham for at få et bud på svaret allerede før stormødet.

Er overbehandling omfattende?

”De seneste 20 år er vi gået fra at se færre og færre patienter med symptomer til at se flere raske mennesker, der får målt deres risiko for lidelser og sygdom. Sundhedssektoren er på vej til at inddrage hele befolkningen som dens markedsplads, hvor læger også skal tage sig af de raske, ikke kun de syge.

Når man begynder at bruge medicoteknik, der er mere sensitiv på de raske, får man en øget forekomst af det, som jeg ikke vil kalde sygdomme, men tilstande, som man vil behandle.”

Vær skeptisk

Ifølge Brodersen har en medicinsk test, dvs. en blodprøve, en scanning, en stetoskopi etc., ikke samme sandhedsværdi. Der er så stor biologisk variation blandt mennesker, at det er svært at fastlægge, hvad der er normalt. En tilstand eller et fænomen, der ligner en sygdom, behøver ikke nødvendigvis være det – og omvendt, mener han.

”Den biologiske variation er enorm, og den raske befolkning går rundt med et hav af abnormiteter, unormale tilstande, som vi i mikroskopet ville diagnosticere som sygdom, hvis vi alle blev undersøgt godt nok. Populært sagt kan man sige, at en rask person bare er en person, der ikke er undersøgt godt nok.”

”Prostatakræft er det klassiske eksempel på overdiagnosticering: Man kan have nogle celler i sin blærehalskirtel, som i et mikroskop er fuldstændig forenelig med prostatakræft, men disse celler ligger dernede og sover og i meget, meget få mænd begynder de at vokse og give symptomer, og hos meget, meget få mennesker spreder de sig, og hos meget, meget få mænd bliver det til en dødelig tilstand”.

Er et langt liv et godt liv?

Udviklingen er ifølge John Brodersen ”den nye religion inden for alle områder”.

”Ethvert medie har sider med sundhed, hele vores kultur, vores samtaleemner og værdier er jo rettet mod sundhed, der bliver målet i sig selv. Hvor længe vi lever, er blevet mantraet om det gode liv, men det er jo slet ikke nødvendigvis det gode liv at leve lang tid.”

Men det er vel rart at kunne fange en sygdom i opløbet?

”Kun hvis man kan ændre prognosen til det bedre. Og der kan vi for eksempel se med prostatakræft, at vi ikke kan ændre prognosen til det bedre, men bare unødvendigt gøre en masse mænd til patienter.

Vi kan se, at nogle screeningsprogrammer har marginale effekter såsom mammografi, måske inden for tarmkræft og livmoderhalskræft. Men det er på bekostning af, at tusinder af mennesker bliver overdiagnosticeret.”

Ifølge forskningslektoren er de såkaldte kardiovaskulære screeninger for forhøjet blodtryk og kolesterol også gået vidt på den måde, at tærskelværdierne for, hvornår man skal behandle, er sænket for meget.

Hvem er skyld i udviklingen?

”Det er rigtig mange der er, f.eks. industrien, patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, lægerne, fagselskaberne, lovgivningen i nogle lande og journalisterne.”

John Brodersen peger på, at det er en udvikling, der er ekstrem dyr for samfundet økonomisk set.

"Man diagnosticerer eksempelvis en masse ekstra patienter, de skal have kemoterapi mv., udviklingen afføder stor sygelighed, øget pensionering etc.," påpeger han.

Michael Lange, Head Public Affairs, Scandinavia, Novartis Healthcare A/S, "repræsenterer" industrien på det kommende stormøde.

Hvordan du ser industriens rolle i "skabelsen af nye indikationer og behandlingsbehov?"

"I industrien investerer vi jo ikke i et nyt produkt eller et bedre produkt, hvis der ikke er et marked for det – det koster jo 10-12 mia. kr. at udvikle et nyt produkt. Markedet skal være der, der skal være en sygdom. Når vi så har et produkt på markedet, er det klart, at vi informerer sundhedsfagligt personale om det; vi sætter fokus på, at der er en ny behandling eller et bedre behandlingstilbud," siger han til MedWatch.

Er du enig i, at der screenes for meget?

"Der screenes noget mere end tidligere, men det er jo ikke industrien, der ”pusher” det. Det er en politisk beslutning, at man ønsker det.”

Men synes du, at det er vigtigt at få en debat om det?

"Det er altid godt tage en debat, herunder om, hvor bredt man skal screene. Det beror jo på en cost-benefit-betragtning. Men mange sundhedsfaglige eksperter mener, at det er det rigtige."

Pfizer fremlægger stærke data fra brystkræft-forsøg

Forskere satser på ny indgang til at bekæmpe kræft

Her er de mest lovende vacciner 

L.A.’s rigeste mand går til kamp mod kræft 

Bavarian fremlægger "opmuntrende" data  

Nyt kræftmiddel på det danske marked