Kræftpatienter lever længere i USA end i Europa

Nyt studie viser, at amerikanske kræftpatienter lever op til to år længere efter diagnosticering, end europæiske kræftpatienter gør. Og det kan der være indtil flere grunde til.

Amerikanske kræftpatienter, der blev diagnosticeret i årene 1995 til 1999, levede i gennemsnit 11,1 år efter diagnosen, sammenlignet med 9,3 år for patienter i ti europæiske lande, viser en analyse fra University of Chicago ifølge Dagens Pharma.

USA bruger flere penge på sundhedsvæsenet end noget andet land. I 2009 brugte man således 2.500 mia. dollar, eller over 8.000 dollars pr indbygger.

En af studiets konklusioner er, at værdien af de amerikanske overlevelsesgevinster opvejer de økonomiske omkostninger. Ved at 'oversætte overlevelsesdata til dollar’ beregnede forskerne, at de ekstra år var 598 mia. dollar værd - et gennemsnit på 61.000 dollar per kræftpatient.

Markant højere udgifter

USA’s udgifter til kræftbehandling er steget 49 pct. fra 1983 til 1999, og i 1999 brugte landet i gennemsnit 70.000 dollar per kræfttilfælde.

Til sammenligning brugte man samme år i Europa gennemsnitligt 44.000 dollar per kræfttilfælde. USA’s udgifter til kræftbehandling er fortsat med at stige efter 1999, mere end i Europa, og lå i 2004 på 72 mia. dollar.

Den amerikanske analyse har ikke undersøgt omkostningseffektiviteten af behandlingen, og forskerne erkender, at det ikke er muligt at udelukke, at den høje overlevelse kommer fra f.eks. mere udbredt screening for kræft.

Kritiske røster

Derudover peger kritiske røster på nogle problematiske forhold. Blandt andet at den mere udbredte screening i USA fører til overdiagnosticering og behandling af langsomt voksende kræftformer, der ikke er livstruende.

Og at tidlig diagnosticering medfører, at det kan synes som om, at patienterne lever længere, men reelt er det eneste, der er længere, det antal år, de ved, at de har kræft, ikke deres levetid.

Forskerne retfærdiggør dog deres tilgang med, at kræftdødsfald som en procentdel af et lands befolkning faldt hurtigere fra 1982 til 2005 i USA end i de ti europæiske lande, hvilket antyder, at overlevelsesgevinsterne derfor er reelle.

 Kan man sætte livet på formel?

 Huntingtons sygdom mindsker risikoen for kræft

 Ny opdagelse: Sådan stopper man brystkræft fra at sprede sig

 Nyt molekyle bremser udviklingen af kræft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også