Opioid-producent ramt af nyt søgsmål

Den amerikanske delstat South Carolina er den seneste i rækken af stater og amter, der går rettens vej mod producenter af det smertestillende middel opioid.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Medicinalvirksomheden Purdue er blevet sagsøgt af endnu en amerikansk delstat, der mener, at selskabet bærer en del af ansvaret for en decideret opioidepidemi i landet, skriver Reuters.

Søgsmålet kommer fra delstaten South Carolina, som mener, at Purdue har vildledt om risikoen for afhængighed og dødsfald ved brug af dets smertestillende middel OxyContin.

Ifølge National Center for Health Statistics døde næsten 35.000 amerikanere i 2015 af en opioid-overdosis, og South Carolina er den seneste af en række af delstater og amter, der har rettet en anklage mod producenterne af lægemidlerne. Foruden Purdue er også Johnson & Johnson, Teva, Endo og Allergan involveret i søgsmål, og i den forgange uge meddelte også selskabet Mylan, at det var i myndighedernes søgelys.

Tidligere har Purdue indgået en række forlig i sager, hvor selskabets markedsføring af OxyContin har været under beskydning. Det skete senest i 2015, da selskabet betalte 24 mio. dollars som en del af et forlig med delstaten Kentucky.

Purdue nægter i den aktuelle sag at have underspillet risikoen ved OxyContin, skriver Reuters.

Mylan centrum for ny undersøgelse

Medicinalselskab lukker amerikansk opioid-sag med trecifret millionbeløb

Endo trækker omstridt smertemedicin tilbage

Endnu en delstat melder sig under opioidfanerne

FDA blander sig i opioidkamp 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også