Briterne afviser omstridt kræftmiddel

Det britiske prioriteringsinstitut NICE har selv efter prisnedslag afvist, at Sanofis kræftlægemiddel Zaltrap kan bruges generelt til behandling af tarmkræft. Samme beslutning vakte for nylig stor debat i Danmark.

Det blev ifølge Bloomberg et nej tak fra det britiske prioriteringsinstitut NICE til franske Sanofis tarmkræftmiddel Zaltrap, selv efter at selskabet havde tilbudt at skære i prisen.

Instituttet kom frem til, at midlet er klinisk effektivt mod kolorektal cancer, men det overskrider tærsklen for, hvornår et lægemiddel kan anses for en "omkostningseffektiv anvendelse af statslige midler".

Dermed lider Sanofi umiddelbart samme skæbne i Storbritannien, som man gjorde i Danmark, hvor KRIS i sommeren 2013 afviste, at Zaltrap skulle indføres som standardbehandling på sygehusene, hvilket efterfølgende afstedkom en større politisk debat om prioriteringen af medicin i Danmark.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, godkendte Zaltrap i februar 2013 til behandling af voksne med tarmkræft, der er spredt efter første behandling. De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendte medicinen i august 2012. Zaltrap havde ifølge Bloomberg et salg på 53 mio. euro sidste år.

 Nyt politisk sværdslag om kræftmedicin

 Sundhedsminister: Nødvendigt at prioritere medicin

 Formand advarer mod at afvise ny medicin

 Ny byge af spørgsmål om afvist kræftmedicin fra DF-ordfører

 Bent Hansen: Fortsat krise afgør dansk prioriteringsdebat

 NICE-topchef: Krævende borgere lægger pres på os  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også