Ny byge af spørgsmål om afvist kræftmedicin fra DF-ordfører

Liselott Blixt, sundhedsordfører i DF, vil helt til bunds i sagen om, hvorfor godkendt kræftmedicin afvises som standardbehandling - og hvorfor måtte et KRIS-medlem forlade vigtig møde?
Foto: Liselott Blixt
Foto: Liselott Blixt

Dansk Folkeparti bider sig for alvor fast i den aktuelle og stærkt omdiskuterede sag om Koordineringsrådet for ny sygehusmedicin, KRIS’, afvisning af EU-godkendt kræftmedicin som standardbehandling i Danmark.

Partiets sundhedsordfører Liselott Blixt fastholder således med en byge af nye spørgsmål til sundhedsminister Astrid Krag (SF) sin skepsis over for kræft-kompetencen i KRIS, ligesom hun ønsker flere detaljer om kriterier for et lægemiddels effekt.

Spørgsmålene hænger sammen med, at blandt andre MedWatch i en række artikler har beskrevet, hvordan KRIS under Danske Regioner har afvist Zaltrap, et nyt middel mod tyk- og endetarmskræft fra medicinalgiganten Sanofi. Begrundelsen er, at effekten ikke er tilstrækkelig til, at behandlingen skal i generel brug, samt at den har betydelige bivirkninger.

DF-ordføreren er bekymret over, at mange eksperter, Kræftens Bekæmpelse og DCCG, dvs. Danish Colorectal Cancer Group, en ekspertgruppe inden for tarmkræft, alle har kritiseret beslutningen.

Hvor er ekspertisen?

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 28. august 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 864 (Alm. del) til ministeren efter ønske fra Liselott Blixt :

’’Vil ministeren på baggrund af svaret på spørgsmål S 2251 oplyse, hvilken faglig ekspertise Koordineringsrådet for ny sygehusmedicin (KRIS) har i forhold til tarmcancer?”

Ministeriet skriver i et svar, at det har indhentet bidrag fra Danske Regioner til brug for besvarelsen af spørgsmålet. Danske Regioner oplyser følgende:

”KRIS består af repræsentanter fra regionerne - primært cheflæger og ledende kræftoverlæger. Herudover er Sundhedsstyrelsen medlem af KRIS. Desuden kan det nævnes, at Danske Patienter efter mødet den 4. september har modtaget en invitation om at udpege et medlem til KRIS. Formanden for KRIS, Steen Werner Hansen, er vicedirektør på Herlev Hospital.

Steen Werner Hansen har tidligere været lægelig direktør/vicedirektør på Bispebjerg Hospital samt ansat på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital. Steen Werner Hansen er desuden tilknyttet ekspertgruppen ’Scientific Advisory Group on Oncology’ under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).”

Regionerne oplyser også om, hvem medlemmerne i øvrigt er – se faktaboks. Derudover hedder det:

”I forhold til baggrunden for KRIS’ vurdering i den konkrete sag angående tarmkræftlægemidlet Zaltrap kan jeg henvise til referat af 4. møde i KRIS den 12. juni 2013, hvoraf det bl.a. fremgår, at KRIS var skeptisk overfor at anbefale lægemidlet til national ibrugtagning som standardbehandling på de behandlende sygehusafdelinger, ”…da effekten er meget beskeden og bivirkningerne for den enkelte patient høje.”

Hvorfor skulle han ud?

Det har igen fået Blixt på barrikaderne. Hun skriver i et nyt spørgsmål:

”Af KRIS’ referat af 4. møde i KRIS den 12. juni 2013 fremgår det, at ”Niels Henrik Holländer var inhabil i forhold til de to ansøgninger fra DCCG, hvorfor han forlod mødelokalet og ikke deltog under behandlingen af ansøgningerne.” Kan ministeren forklare hvad grunden er til hertil?”

Desuden hedder det:

 ”Kan Ministeren forklare hvorfor KRIS sætter læger, der for størstedelen beskæftiger sig med administrativt arbejde, til at træffe beslutninger om ibrugtagen af lægemidler i stedet for at rådgive sig med læger der har speciale herom?”

To måneder?

Og samtidig henviser hun til en artikel i BT, ” Ud med sproget!” af 11. august 2013, hvor Steen Werner Hansen citeres for at sige: ”Når overlevelsen kommer ned under to måneder, er vi simpelthen nødt til at interessere os mere for bivirkningerne”.”

I den forbindelse ønsker Liselott Blixt, at ministeren redegør for, ”hvordan man ved, at overlevelsen kommer ned under to måneder?” Hun ønsker også at vide, hvordan man definerer, fastsætter og lægefagligt dokumenterer de to måneder.

Også Antje Marquardsen, formand for fagforbundet Pharmadanmark, stiller spørgsmålstegn ved, om danskerne i dag tilbydes de bedste lægemidler på markedet. Isoleret kassetænkning fra regionerne kan koste samfundet dyrt, mener hun.

Sundhedsminister: Nødvendigt at prioritere medicin 

Nyt politisk sværdslag om kræftmedicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også