Nyt politisk sværdslag om kræftmedicin

Danske Regioners formand afviser, at han har haft indflydelse på afvisning af nyt kræft-lægemiddel. Men så let slipper han ikke.

Den politiske debat om principperne for prioritering af medicin i Danmark blusser nu op igen som følge af afvisningen af et nyt kræftmiddel Danmark.

Formanden for Danske Regioner Bent Hansen afviser, at han har påvirket en beslutning om at vende tommelfingeren ned ad for det nye middel mod tyk- og endetarmskræft, Zaltrap, fra medicinalgiganten Sanofi.

Danske Regioners råd, der tager stilling til, hvorvidt ny medicin skal indføres som standardbehandling på sygehusene, "Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin”(KRIS), har afvist Zaltrap. Begrundelsen er, at effekten ikke er tilstrækkelig til, at behandlingen skal i generel brug, samt at den har betydelige bivirkninger.

Politisk sprængstof

Det er nu blevet et konkret politisk emne.

”Danske patienter med tyk- og endetarmskræft bliver ikke tilbudt en helt ny behandling med et nyt kræftmiddel, som både EU og USA har godkendt. Det sker efter beslutning i Danske Regioners nye prioriterings-gruppe KRIS.

Men KRIS lister prioriterings-kriterier fra det engelske prioriteringsinstitut NICE ind ad bagdøren, som Danske Regioners formand, regionrådsformand Bent Hansen (S) tidligere har måttet opgive at få indført ad fordøren i det danske sundhedsvæsen,” hedder det i et nyligt læserindlæg i Herning Folkeblad fra Anne V. Kristensen, Venstres spidskandidat og nuværende næstformand for regionsrådet i Region Midtjylland og næstformand for Danske regioners sundhedsudvalg

Hun kalder det ”helt ude i hampen, at KRIS, som er nyetableret, indfører de samme urimelige kriterier for medicin-proritering, som Bent Hansen har kæmpet for i årevis.”

”Derfor tager jeg nu sagen op i Danske Regioners bestyrelse – og så må vi der udstyre Bent Hansen med et mandat, så vi får skabt en situation, som kræftpatienterne kan leve med.”

Formand: Alle bakkede op

Men Bent Hansen afviser over for MedWatch, at han har en finger med i spillet:

”KRIS arbejder efter retningslinjer vedtaget af en enig bestyrelse i Danske Regioner. Alle partier bakkede op, også Anna V. Kristensen. Det er en ren faglig vurdering på samme måde som kræftstyregruppen tidligere arbejdede på.  

Har du drøftet den konkrete sag med KRIS på nogen måde?

”Nej.”

Direktør: Patienterne taber

Adm. direktør for Sanofi i Danmark, Lasse Petersen, sagde i forbindelse med afslaget først på året:

”Desværre er det patienterne, som taber i denne her sag. Anmodningen om national ibrugtagning af Zaltrap er indsendt af de dygtigste specialister inden for behandling af tyk- og endetarmskræft i Danmark. Zaltrap skal anvendes til en gruppe patienter med fremskreden sygdom, hvor der ikke er mange alternativer. Vi finder det derfor problematisk, at KRIS afviser et nyt lægemiddel udelukkende på baggrund af forhold, der allerede er vurderet af Det Europæiske Lægemiddelagentur."

Når Zaltrap ikke kan tilbydes som standardbehandling stilles danskerne ringere end andre europæere, og man kan frygte, at hver enkelt læge og patient kommer til at kæmpe for at få lov til at anvende behandlingen, tilføjede han.

Også tarmspecialister og Kræftens Bekæmpelse har i flere medier, bl.a. BT, kritiseret beslutningen.

Bent Hansen, hvorfor tror du, at vi har set angreb fra både V, Kræftens Bekæmpelse og nogle specialister på området?

”Prioritering er svær. Kræftens Bekæmpelse varetager naturligt som patientforening de interesser, som de vurderer er til gavn for deres målgruppe. Det er vel deres formål. At der er uenighed mellem specialister er ikke nyt, men KRIS har fået til opgave at prioritere og veje fordele og ulemper op imod hinanden og dermed foretage en samlet afvejning. At V skulle være imod KRIS er nyt for mig. Mon ikke det kun er Anne V. Kristensen.”

Kæmper videre

Det er dog hævet over enhver tvivl, at Sanofi og andre medicinalgiganter ikke i den type sager blot kaster håndklædet i ringen. Og det er der en god grund til, mener Bent Hansen:

”Det er et stort pres fra industrien, idet de frygter, at en afvisning kan få afsmittende virkning til andre lande og dermed andre markeder,” påpeger Bent Hansen.

Danske Regioner lancerede første gang tankerne om et nationalt prioriteringsinstitut à la det britiske NICE i et medicinudspil fra 2011, men efter regionerne tre år i træk forgæves havde taget ideen om et nationalt prioriteringsinstitut med til økonomiforhandlingerne, droppede Bent Hansen tanken i denne omgang.

"Den idé er der ikke meget liv i. Nu lægger vi prioriteringsinstituttet i dvale, mens vi arbejder videre med, at de institutioner, vi har i vores regi, KRIS og RADS, bliver skarpe på at komme med de rigtige anbefalinger," siger Bent Hansen til Dagens Pharma.

Regionernes formand pegede ved årsskiftet over for MedWatch på, at vi her og nu har råd til den nye dyre medicin. Men der kan komme et tidspunkt, hvor effekten ikke er stor nok i forhold til prisen, sagde han.

Regioner lægger nationalt priorioteringsinstitut i dvale 

Bent Hansen: Vi har råd til ny, dyr medicin lige nu

Åben debat om kræftbehandling efterlyses 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også