Åben debat om kræftbehandling efterlyses

Sygehuspræst, regionsformand og formanden for Kræftens Bekæmpelse vil alle gerne have en mere åben debat om den enkelte patients kræftbehandling, og hvornår den skal stoppe. Men det skal ikke være et prioterings- eller pengespørgsmål.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Debatten om kræftbehandlingen fortsætter. Eller rettere sagt debatten om, hvorvidt man skal stoppe kræftbehandlingen for nogle patienter, hvor den ikke virker eller kun virker marginalt, fortsætter.

I dag er det sygehuspræst Preben Kok og formand for Danske Regioner Bent Hansen (S), der i Jyllands-Posten efterlyser en mere åben debat.

I går var sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der efterlyste, at det offentlige åbent siger til borgerne, at man er nødt til at prioritere i det danske sundhedsvæsen.

 Økonom: Danskerne vil få et presset sundhedsvæsen

Og tidligere har formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, socialdemokraten Ulla Astman, sagt til MedWatch, at de politiske beslutningstagere i Danmark fremover kommer til i højere grad end i dag at prioritere anvendelse af dyr medicin, bl.a. i forhold til uhelbredeligt syge mennesker.

 Udvalgsformand: Vi skal være modige og prioritere medicin

Det er dog ikke det ærinde, som fængselspræsten eller Bent Hansen er ude i.

Ny realisme

"Jeg oplever en helt ny realisme i debatten om, hvor længe kræftbehandlingen skal fortsætte. Det har at gøre med, at vi i dag bliver bedre og bedre til at erkende magtesløsheden og bruge den. For det kan man faktisk," siger Preben Kok, der er sognepræst i Engum Sogn og også arbejder som præst for patienter på kræftafdelingen på Vejle Sygehus, ligesom han støtter kræftlægerne på hospitalet.

En mere åben debat om, at ikke al behandling lykkes, efterspørges også af Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

"Det må naturligvis aldrig nogensinde blive opfattet som et forsøg på at spare behandling på dem, som ikke har lang tid tilbage. Hvis debatten ender der, så flytter den intet. Det handler om at turde en større åbenhed over for patienten og de pårørende og sige mere ligeud, at sygdommen ikke kan kureres. Og at det kun er et spørgsmål om uger eller måneder, og så tilføje, at det måske vil være bedre at slutte livet værdigt derhjemme eller på et hospice i stedet for at være i hård behandling med masser af bivirkninger," siger han, der selv har været i behandling for kræft for et halvt år siden.

Personlig læge

Hos Kræftens Bekæmpelse vil formand Frede Olesen også gerne have en mere åben debat, men ikke én, der tager udgangspunkt i kroner og øre.

"Jeg er indædt modstander af, at man tager debatten som en prioriteringsdiskussion, hvor det lynhurtigt kommer til at handle om, hvad - og hvem - vi har råd til," siger han, der dog gerne vil åbne for en dialog om, hvor længe en dødeligt syg patient skal forblive i aktiv kræftbehandling.

"Vi skal genopdyrke noget af det, som vi har tabt de seneste 20 år: nemlig den personlige læge. Hvis man kommer ind til først den ene, så den anden og til sidst den tredje læge, har man som patient ikke et tilstrækkeligt personligt forhold til sin læge til at diskutere meget følsomme emner, og om det nu er tidspunktet til at slutte," siger Frede Olesen, der selv er læge.

 Regeringen ser på fire modeller for prioriteringsinstitut

 "Så bliver jeg både ked af det og vred" 

 Regionsformand sygemeldt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også