MedWatch

Sundhedsminister: Nødvendigt at prioritere medicin

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener, at det kan være nødvendigt at afskære danskerne fra ny, dyr medicin i et eller andet omfang.

Foto: Gorm Olesen, Jyllands-Posten

Det kan være nødvendigt at vælge dyr medicin fra, fordi samfundet ikke har råd til alt.

Det er det overordnede budskab fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) i et svar til sundhedspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

Hun har i kølvandet på en højaktuel sag om en dansk afvisning af ny godkendt kræftmedicin stillet ministeren en række spørgsmål. Begrundelsen for afvisningen af kræftmedicinen var, at den ikke er effektiv nok - med gennemsnitlig under to måneders forlænget levetid - og har betydelige bivirkninger.

I paragraf 20-spørgsmålet, S 2252, fra Liselott Blixt, hedder det:

”Hvad er ministerens holdning til, at man kun giver tilladelse til medicinsk behandling i Danmark, hvis man kan se, at det giver mere end 2 måneders levetid?”

Og ministeren svarer skriftligt:

”For god ordens skyld skal det præciseres, at der ikke er tale om, at man automatisk giver afslag på national ibrugtagning, hvis en medicinsk behandling vurderes at give mindre end 2 måneders overlevelsesgevinst.

Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) foretager en konkret effekt- og bivirkningsvurdering i forhold til de enkelte lægemidler. Jeg vil som sundhedsminister ikke gå ind i en vurdering af, hvilke sundheds-faglige kriterier, der bør tillægges vægt i forbindelse med beslutninger om ibrugtagning af nye lægemidler. Jeg finder det hensigtsmæssigt at overlade den opgave til fagpersoner, der besidder den nødvendige sundhedsfaglige viden og kompetence.

Det er meget vanskeligt at foretage prioritering, som går ud over nogle mennesker. Vi kan dog på den anden side ikke lukke øjnene for, at de ressourcer, vi har til rådighed i sundhedsvæsenet er begrænsede, og derfor er det nødvendigt, at vi i et eller andet omfang tager stilling til, hvordan midlerne bruges mest fornuftigt.”

Hvilke beføjelser har KRIS?

Netop KRIS’ beføjelser, og til en vis grad kompetence, er omdrejningspunktet i sagen. MedWatch har i flere artikler skrevet om KRIS’ afvisning af det ellers godkendte lægemiddel Zaltrap fra medicinalgiganten Sanofi som standardbehandling mod tyk- og endetarmskræft på danske sygehuse.

Begrundelsen er, som tidligere nævnt, at effekten ikke er tilstrækkelig til, at behandlingen skal i generel brug, samt at den har betydelige bivirkninger. En beslutning, der også har fået fagforbundet Pharmadanmarks formand, Antje Marquardsen, til at advare mod at blokere for anvendelsen af ny medicin pga. ”snævre økonomiske betragtninger, eller fordi der er en tilbøjelighed til konservatisme i valgene af lægemidler.”

Yderligere to spørgsmål og svar

Liselotte Blixt har stillet ministeren yderligere to spørgsmål, som hun har fået svar på:

Spørgsmål S 2251:

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det er regionernes udvalg KRIS, der skal beslutte, hvilke præparater vi skal bruge i Danmark, og at de gør det i forhold til, hvor længe en patient vil overleve ved at få dette præparat?”

Svar:

"Koordineringsrådet for ibrugtagning af ny sygehusmedicin (KRIS) har bl.a. til formål at sikre ensartet kvalitet på tværs af regionerne, sådan at fx en kræftpatient i den ene del af landet får nogenlunde samme behandlingstilbud som en kræftpatient i en anden del af landet. Det formål kan jeg støtte.

Jeg mener, det afgørende i forbindelse med ibrugtagning af ny medicin – fx ny dyr kræftmedicin – at beslutningen træffes på et oplyst grundlag og af personer, der er fagligt kompetente inden for det pågældende specialeområde. Jeg er tryg ved, at KRIS håndterer denne opgave på fornuftig vis, og jeg vil som sundhedsminister ikke blande mig i de faglige vurderinger og kriterier, som lægges til grund for disse beslutninger.

Hertil skal jeg desuden bemærke, at KRIS’ beslutninger ikke forhindrer, at patienter tilbydes en given behandling. Det beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering, om lægemidler skal tages i brug til den enkelte patient."

Spørgsmål S 2253:

”Mener ministeren, at der skal være et økonomisk loft over, hvor meget en ekstra måneds levetid må koste?”

Svar:

"Jeg er ikke tilhænger af et politisk fastsat loft, der sætter økonomiske begrænsninger for medicinske behandlingstilbud. Det må bero på en konkret sundhedsfaglig vurdering, hvorvidt den enkelte patient skal tilbydes en given behandling."

Formand advarer mod at afvise ny medicin

DF bekymret over sag om afvist kræftmedicin 

Nyt politisk sværdslag om kræftmedicin 

 

Mere fra MedWatch

Genmab-partner trækker sig fra samarbejde

Abbvie ønsker ikke længere at udvikle en fælles kræftkandidat med Genmab, men biotekselskabet skal stadig betale royalites af et eventuelt fremtidigt salg ved kommercialisering.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier