Formanden for de ansatte i lægemiddelindustrien, Antje Marquardsen fra fagforbundet Pharmadanmark, blander sig nu i den opblussende debat om den nylige danske afvisning af det godkendte kræftmiddel Zaltrap.

Hun mener, at der er en oplagt risiko for, at råd som KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin) og RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin)  "ender med at blokere for anvendelsen af ny medicin – pga. snævre økonomiske betragtninger, eller fordi der er en tilbøjelighed til konservatisme i valgene af lægemidler,” skriver forbundet i sit netop udsendte nyhedsbrev, Fredag Formiddag:

"Danskerne bør have adgang til de bedste lægemidler, som er tilgængelige. Det lyder som en selvfølgelighed, men allerede i dag kan man stille spørgsmålstegn ved, om det altid er tilfældet," påpeger hun.

En politisk varm sag

MedWatch har i denne uge skrevet om KRIS’ afvisning af Zaltrap fra Sanofi som standardbehandling mod tyk- og endetarmskræft på danske sygehuse. Begrundelsen er, at effekten ikke er tilstrækkelig til, at behandlingen skal i generel brug, samt at den har betydelige bivirkninger.

Det har bl.a. fået Dansk Folkepartis sundhedspolitiske ordfører Liselott Blixt til at stille sundhedsministeren et paragraf 20 spørgsmål om sagen. Hun siger bl.a. til MedWatch:

”Jeg vil da have ministeren til at svare på, om hun mener, at det er sådan, at vi i fremtiden skal prioritere? For det er da bekymrende, at det er regionerne, der skal styre, hvilken behandling vi skal have til rådighed. Det må være en overordnet politik fra Folketinget, som beslutter, hvordan vi skal prioritere i fremtiden, og så må grupper som DCCG (Danish Colorectal Cancer Group, red.) tages med på råd om selve godkendelsen af medicin.”

Positivt..og alligevel ikke..

Antje Marquardsen siger til Fredag Formiddag, at det er et problem med uensartethed i behandling i regionerne i Danmark. Derfor er det umiddelbart positivt med både RADS og KRIS.

”Når det er sagt, er det helt afgørende, at der er gennemsigtighed i beslutningsprocessen, herunder åbenhed om de kriterier der ligger til grund for beslutninger om ibrugtagning af nye lægemidler – eller afvisning af ibrugtagning som i tilfældet med Zaltrap,” pointerer hun og tilføjer, at prioritering er nødvendig med udsigten til de stigende sundhedsudgifter.

”Men sundhedsøkonomiske betragtninger bør indgå som en naturlig del af beslutningsgrundlaget, og der bør foretages en samlet vurdering af økonomien i at tage et givent lægemiddel i anvendelse,” siger hun og peger på, at prisen på lægemidlet naturligvis er meget vigtig.

”Men der kan også være omkostninger forbundet med ikke at tage et lægemiddel i brug. For eksempel kan et nyt effektivt, men dyrere, lægemiddel måske forkorte indlæggelsestiden for en patient eller måske gøre, at patienten ikke efterfølgende behøver at belaste primærsektoren med for eksempel lægehjælp. På den måde kan isoleret kassetænkning fra regionernes side samlet set koste samfundet dyrt.”

Formanden understreger, at udviklingen af nye lægemidler sker i ryk med en løbende række små forbedringer, og det skal det offentlige også have i baghovedet.

”Pharmadanmark mener, at en del af løsningen ligger i etablering af et egentligt uafhængigt prioriteringsinstitut på linje med det engelske NICE, og at der kan være en pointe i, at regionerne netop ikke får ansvar for driften af dette institut,” konkluderer Fredag Formiddag.

DF bekymret over sag om afvist kræftmedicin