Eli Lilly dybt bekymret over kinesisk bestikkelsesanklage

Den amerikanske medicinalkæmpe Eli Lilly har ifølge en anonym kilde brugt et tocifret millionbeløb på bestikkelse i Kina.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af Ritzau Finans

Eli Lilly er det fjerde store internationale medicinalselskab, der er kommet i søgelyset efter anklager om korruption i Kina. Selskabet tager anklagerne meget alvorligt, skriver Reuters.

En anonym kilde har i en kinesisk avis ved navn 21st Century Business Herald fortalt, at bestikkelse og ulovlige betalinger var udbredt hos medicinalselskabets kinesiske afdeling.

"For at ramme rivalernes salg og fremme selskabets egne produkter er bestikkelse og specielle betalinger af alle slags ekstremt almindelige hos selskabet. Problemet er lige så slemt som hos Glaxosmithkline," siger kilden ifølge avisen.

Ifølge kilden, der opererer under pseudonymet Wang Wei og efter sigende tidligere har været ledende medarbejder i afdelingen, blev der brugt godt 5 mio. dollar på bestikkelse i en periode mellem 2011 og 2012.

Endnu ikke bekræftet

Hos Eli Lilly er man dybt bekymret for anklagerne, selvom de endnu ikke har fået anklagerne bekræftet.

"Selvom vi ikke har været i stand til at bekræfte anklagerne, tager vi dem seriøst, og vi fortsætter vores efterforskning," skriver Eli Lilly i en kommentar til Reuters.

Eli Lilly offentliggjorde i 2012, at det var blevet gjort opmærksom på lignende anklager. Dengang åbnede selskabet en efterforskning af sagen.

Tidligere i år er Glaxosmithkline, Novartis og Sanofi kommet i de kinesiske myndigheders søgelys efter lignende anklager.

 Undersøgelser af kinesisk korruption breder sig

 Kina undersøger korruptionsanklager mod Sanofi

 Novo frygter prispres efter Kina-svindel

 Kina banker på døren hos vestlige medicinalfirmaer

 Life science-gigant dømt for prisfusk i Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også