Alzheimers rammer alle. Patienten, familie og venner.

I USA er omkring 5,4 mio. mennesker ramt af sygdommen, der ifølge Alzheimersforeningen i USA er den sjettestørste dødsårsag blandt amerikanerne. Organisationen anslår, at der bare i år vil blive brugt mere end 200 mia. dollars på sygdommen - på research mellem medicinalvirksomheder og patienter, samt på medicin og plejepersonale.

Det skriver FierceBiotech, der ligeledes understreger, at der i kampen mod Alzheimers indtil nu har været flere fejl end succeser, og at forskningen har rejst flere spørgsmål, end den har besvaret.

Vi ved, at ophobningen af stoffet beta amyloid i hjernen forårsager, at hippocampus krymper. Hippocampus spiller en central rolle for hukommelsen, og når den er beskadiget, kan intet lagres.

Forskere har længe arbejdet med dette stof i udviklingen af en vaccine, men nogle tvivler nu på, om fokusset er det rette - og om det overhovedet nytter noget at banke niveauet af beta amyloid ned hos etablerede Alzheimers-patienter.

Derfor bevæger forskere sig i stigende grad væk fra patienter, der allerede har diagnosen, i håbet om at finde nye behandlingsformer, der helt kan forhindre sygdommen i at opstå, eller patienter på et meget tidligt stadie i at reagere.

Der er også et nyt fokus på alternative veje med vægt på forebyggende teknikker, kognitiv forbedring og hormon behandlinger. Og forskere jagter nye spor med fokus på biomarkører, der skal sikre tidlig opdagelse eller forebyggelse.

Tidlige fund af Alzheimers

På grund af manglen på medicin til sene stadier af Alzheimers har forskerne fokuseret på tidlig diagnosticering af sygdommen for at kunne bruge medicinen mere effektivt på markedet.

Det gør de ifølge FierceBiotech ved at kigge på blandt andet rygmarvsprøver. Her kan man påvise sygdommen helt op til 25 år inden, de første symptomer vil se dagens lys.

Medicinalvirksomhederne Elan og Pfizer arbejder i øjeblikket på lanceringen af andet forsøg på en vaccine og er i gang med at rekruttere mennesker til de kliniske forsøg. Vaccinen går ind og producerer antistoffer mod beta amyloidniveauer. På grund af tidligere negative resultater er vaccinen ikke nær så stærk og doseringen ikke nær så høj som sin forgænger, skriver FierceBiotech.

Andre forsøg har fokuseret på kvinders østrogenniveau, idet hormonet hjælper med at opretholde balance og hukommelse. Et forsøg med kvinder i alderen 55 til 90 år, der enten havde normal hukommelse eller tegn på moderat demens, antydede, at østrogenbehandling forbedrer den verbale hukommelse og mindsker risikoen for demens.

På den danske scene arbejder Lundbeck med Alzheimers-behandlingen AE58054, som er en såkaldt 5-HT6 receptor-antagonist. I maj fremlagde medicinalkoncernen positive fase-2-resultater for lægemiddelkandidaten.

Lukkede ned for udviklingen

Medicinalvirksomhederne Baxter International og det spansklokaliserede Grifols har udviklet et intavenøst antistof, Gammagard, til at behandle immundefekte sygdomme. Et fase to studie med 16 patienter viste, at stoffet effektiv stoppede udviklingen af Alzheimers ved den rette dosis. Patienter, der i forsøget fik et placebo eller ikke modtog den rette dosis, oplevede ikke nogen effekt.

Det synes indtil videre at være den mest lovende medicin i Alzheimers-pipelinen, skriver FierceBiotech.

Læs mere om udviklingen og se også oversigten over fiaskoerne på Alzheimerfronten her: The Alzheimer's pipeline: What's next?

 Forfejlet Alzheimers medicin får en chance mere 

 Alzheimers-middel skrottes efter nyt studieflop

 Alzheimers-lægemidler foran skæbnemåneder