MedWatch

Forfejlet Alzheimers medicin får en chance mere

Et Alzheimers-middel fra medicinalgiganterne Pfizer og Johnson & Johnson hjalp ikke patienter, som udviste tidlige tegn på sygdommen, men nu kan det få et comeback, da forskere vil undersøge, om sygdommen burde behandles, før symptomerne opstår, skriver Reuters.

Foto: Julia Freeman-Woolpert / Stcok.Xchng

Pfizer og J&J meddelte mandag, at de skrinlægger det storstilede kliniske forsøg med det eksperimentelle lægemiddel bapineuzumab til patienter med mild eller moderat Alzheimers. Det sker, efter at medicinen viste sig ikke at forbedre hverken hukommelse eller kognitive evner hos patienterne.

Selvom nyheden kommer som en skuffelse for millioner af Alzheimerspatienter og deres familier, var resultatet ingen overraskelse for forskere og investorer, som ikke havde levnet det store chancer for succes.

Der skyldes, at videnskabsfolk nu ser Alzheimers sygdom som en årtier lang proces, hvor det toksiske protein beta-amyloid gradvist ophobes i hjernen, indtil demens sætter ind.

De mener, at det eneste håb nu er at teste medicinen meget tidligere i processen, før sygdommen har gjort alt for stor skade. Men nogle frygter, at virksomheder såsom Pfizer og J&J vil falde fra efter at have brugt milliarder på forfejlede eksperimenter.

”Selvom det videnskabelige rationale stadig er gyldigt og stærkt, og det ikke er blevet testet tilstrækkeligt i det stadie af sygdommen, hvor man kan forvente, at denne behandling virker, så kan det budskab være tabt på investorer,” siger Dr. Ronald Petersen fra Mayo Clinic Alzheimer’s Disease Research Center i Rochester, Minnesota. ”Men jeg håber ikke, at det er tilfældet.”

Læs hele historien fra Reuters om Alzheimers medicinen her.

 Lundbeck-CEO: Alzheimers-flop sætter fokus på os

 Alzheimers-middel skrottes efter nyt studieflop

 Elan rykker tættere på overtagelse efter Alzheimers-fiasko 

Mere fra MedWatch

Sanofi vil kun købe Horizon kontant

Både Amgen, Johnson & Johnson og Sanofi bejler til et opkøb af amerikanske Horizon Therapeutics, der markedsfører øjenmidlet Tepezza, som er udviklet af Genmab.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier