Rygestopmedicin og alkohol er en farlig kombination

De amerikanske lægemiddelmyndigheder advarer om, at patienter, som tager en bestemt type rygestopmedicin, kan blive aggressive og opleve blackouts, hvis de drikker alkohol samtidig. Medicinen har været solgt i Danmark siden 2006.
Foto: /ritzau/Benjamin Kürstein/arkiv
Foto: /ritzau/Benjamin Kürstein/arkiv

Patienter, som forsøger at stoppe med at ryge ved at bruge lægemidlet Chantix fra amerikanske Pfizer, gør klogt i at holde sig fra alkohol.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet har de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, nemlig advaret om, at patienter, der drikker alkohol, mens de bruger rygestopmedicinen, kan blive aggressive og opleve blackouts.

Myndighederne har tilbage i september sidste år opdateret indlægssedlen for lægemidlet til at advare om de uheldige bivirkninger, men man har altså nu også udsendt en officiel advarsel til offentligheden for at sikre, at patienterne er klar over ændringerne.

Lægemidlet der bærer det generiske navn varenicline blev godkendt i USA i 2006. Siden har FDA opdateret lægemidlets label til at indeholde en såkaldt black box warning, der advarer om alvorlige neuropsykiatriske bivirkninger, såsom aggression og selvmordstanker.

Rygestoppillerne fra Pfizer blev også godkendt i EU i slutningen af 2006, hvor det markedsføres som Champix, og har siden december 2006 været solgt som receptpligtig medicin i Danmark.

 Ny forskning: Sådan bør du kvitte smøgerne 

 Professorer: Rygestopmedicin bør have tilskud 

 Rygestopmedicin er effektivt 

 E-cigarettens fremtid er ganske uvis 

 Forskning: E-cigaretter hjælper til rygestop 

 "Tyggegummi-familie" bag forskning i rygestop

 Industri: Giv medicintilskud til alkoholikere og rygere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også