Ny forskning: Sådan bør du kvitte smøgerne

Ifølge hjerneforskere er der noget, der tyder på, at man bør forsøge at kvitte smøgerne endegyldigt på en bestemt måde.
Foto: /ritzau/Benjamin Kürstein/arkiv
Foto: /ritzau/Benjamin Kürstein/arkiv

At kvitte smøgerne virker for mange rygere helt uoverskueligt, men nu er der måske håb på vej. Ny forskning antyder nemlig, at en gradvis nedtrapning af tobaksforbruget er den bedste måde, hvis man gerne vil stoppe med at ryge. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Universitet (KU).

"Rygere der kvitter tobakken oplever på det nærmeste en demens-agtig tilstand lige efter et rygestop. Det kan opleves som ganske forfærdeligt og er sandsynligvis medvirkende til, at det kan være så svært at holde op med at ryge. Rygerne tvinges tilbage i misbrug. Ikke for at opnå en fysisk effekt – det løb er kørt – men simpelthen fordi abstinenserne er ubærlige," udtaler hjerneforsker og professor Albert Gjedde, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet. Sammen med lektor Manouchehr Seyedi Vafaee fra samme afdeling står han bag de nye resultater, der ifølge KU er publiceret i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.

De to hjerneforskere drager paralleller til folk på antidepressiv medicin, som efter længere tids behandling ikke længere oplever nogen effekt af medicinen, men som har svært ved at slippe den, fordi abstinenserne er for voldsomme.

Eksrygerne skal ifølge pressemeddelelsen tilbage til røgtågen for at få hjernen til igen at fungere normalt. Det sker i løbet af en time eller to. Forskerne ved endnu ikke, hvor lang tid der går, før en nyslået ikke-ryger igen har normalt energiforbrug og gennemblødning.

"Vi antager, at det drejer sig om uger eller måneder, men vi kan ikke sige noget præcist. De nye resultater antyder, at det måske er en idé at trappe langsomt ud af et tobaksmisbrug. Simpelthen for at undgå de værste abstinenser, der gør det så vanskeligt at holde fast i sin ellers meget fornuftige beslutning om rygestop," udtaler Albert Gjedde.

Hjerneforskeren understreger samtidig, at der fortsat er enormt mange ting, man ikke ved, når det handler om forskning i hjernen på rygere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også