Lad nu danske rygere og alkoholmisbrugere få medicintilskud til at kvitte cigaretterne eller tage kampen op med deres alkoholmisbrug. Med de nuværende regler for tilskud bliver der ikke gjort nok for at komme de livsfarlige uvaner til livs.

Sådan lyder, om end med lidt andre ord, Lægemiddelindustriforeningens (Lif) opfordring til Sundhedsstyrelsen.

Det sker efter, at samme styrelse tirsdag sendte en meddelelse ud om danskernes levealder baseret på en ny rapport. Heraf fremgår det, at uden dødsfald, som kan kædes sammen med rygning og alkohol, ville middellevetiden i de fleste kommuner være mindst fire år højere, og for nogle bydeles vedkommende helt op til seks år højere. Styrelsen håber af samme grund, at rapporten kan være med til at understøtte kommunernes arbejde med forebyggelse.

Søren Beicker Sørensen, chefkonsulent i Lif, skriver i et notat til MedWatch:

”Regeringens målsætning om at forøge middellevetiden og det faktum, at Sundhedsstyrelsens direktør netop understreger behovet for en bred vifte af rygestoptilbud, karambolerer med, at Sundhedsstyrelsen generelt er tilbageholdende med at lade lægemidler, der anvendes i forbindelse med rygestopbehandling og behandling af alkoholmisbrug, omfatte af den generelle tilskudsordning.”

Ministeren også i offensiven

Oven i meddelelsen fra Sundhedsstyrelsen har Sundhedsministeriet onsdag sendt en anden pressemeddelelse ud, hvoraf det fremgår, at regeringen afsætter 42 mio. kr. til at hjælpe storrygere, bl.a. målrettet informationskampagner.

"Det er helt afgørende, at vi får sat nogle helt konkrete initiativer i gang, der kan hjælpe den gruppe af borgere, der gerne vil stoppe med at ryge, men som ikke har haft held til det endnu. Der kan være tidspunkter i folks liv, hvor de er særligt motiverede i forhold til rygestop, eksempelvis ved sygdom eller graviditet – dér skal vi være bedre til at støtte et rygestop," forklarer sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Lif:Paradoksalt af styrelsen

Chefkonsulenten i Lif understreger, at når nu Sundhedsstyrelsen påpeger, at der er et behov for en bred vifte af behandlingstilbud, så er det paradoksalt, at styrelsen parallelt hermed afviser at tildele generelt klausuleret tilskud til lægemidler, der af selvsamme myndighed er vurderet til både at være omkostningseffektive og at have en veldokumenteret positiv behandlingseffekt.

”Afslagene sker med henvisning til, at der er risiko for et irrationelt lægemiddelforbrug, dvs. at de ordinerende læger udskriver lægemidlet til patienter, som ikke har behov for lægemidlet eller ikke vil få tilstrækkelig gavn af lægemidlet. Det er en generel problemstilling i relation til den førte tilskudspolitik, at tilskudsmyndighederne mangler tillid til, at de ordinerende læger kan administrere medicintilskudsordningen. Det skaber en barriere for adgangen til medicinsk behandling, fordi patienten enten selv vil skulle betale den fulde udgift til lægemidlet eller anmode lægen om at udforme en individuelt begrundet ansøgning om tilskud til Sundhedsstyrelsen,” skriver Søren Beicker Sørensen.

Han tilføjer, at al erfaring imidlertid viser, at lægerne er tilbageholdende med at udforme enkelttilskudsansøgninger, fordi det er en tidskrævende proces, hvortil der ikke udbetales et offentligt finansieret honorar.

Lif foreslår, at Sundhedsstyrelsen i sin administration af tilskudsreglerne i stedet etablerer en praksis, hvor myndighederne i de tilfælde,” hvor der vurderes at være en ikke nærmere begrundet risiko for irrationelt lægemiddelforbrug, tildeler lægemidlet generelt klausuleret tilskud under den forudsætning, at lægemidlet de facto efterfølgende anvendes rationelt”.

”Myndighederne vil via lægemiddelstatistikregisteret løbende kunne holde sig orienteret om, hvorvidt forbruget af det pågældende lægemiddel ligger inden for rammerne af de forbrugsskøn, som virksomheden angiver i forbindelse med sin tilskudsansøgning. Det er en fremgangsmåde, som praktiseres af de svenske tilskudsmyndigheder, og som indebærer en minimal finansiel risiko for det offentlige samtidig med, at patienterne sikres en let og lige adgang til en tidssvarende lægemiddelbehandling, som har en dokumenteret positiv effekt,” skriver chefkonsulenten.

Lif: Sundhedsstyrelsen mangler tillid til lægerne