Skuffende stigning i private F&U-investeringer

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en marginal stigning i de private investeringer i forskning og udvikling. Uddannelsesminister Morten Østergaard kalder udviklingen "skuffende".
Foto: Nanna Kreutzmann
Foto: Nanna Kreutzmann

De private investeringer i forskning og udvikling er vokset marginalt fra 36,3 mia. kr. i 2011 til 37,1 mia. kr. i 2012. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Selv om uddannelsesminister Morten Østergaard (R) glæder sig over fremgangen, så mener han dog, at virksomhederne med nye muligheder for skattefradrag og regeringens nationale innovationsstrategi fra december 2012 har fået gode rammer for at øge indsatsen yderligere de kommende år.

"Investeringer i forskning og udvikling og andelen af innovative virksomheder er helt centrale faktorer, når vi forsøger at få gang i væksten og beskæftigelsen igen og finde svar på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Og vi er stålsatte, når det handler om at nå vores mål om at være blandt de bedste i OECD," udtaler Morten Østergaard i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Det er derfor både i samfundets og i virksomhedernes interesse, at de i højere grad fokuserer på forskning og udvikling, og det er derfor en skuffende tendens, at den private sektors investeringer i forskning og udvikling siden 2007 er stagneret i forhold til bruttonationalproduktet."

De private investeringer i forskning og udvikling lå i 2012 på 2,03 procent af bruttonationalproduktet, hvilket er det samme niveau som i 2011. Danmarks offentlige investeringer i forskning og udvikling har været konstant stigende og i dag udgør over 1 procent af BNP.

 Biotek-chef: Der skal mere til end skattekreditter

 Massiv forskning fører til begrænset vækst

 Regeringen sætter 6,5 mia. kr. af til nye forskningsfaciliteter

 Regeringens sundheds-vækstplan er klar

 Jubel og kritik på forskningsfronten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også