Massiv forskning fører til begrænset vækst
Det går forholdsvist godt med at bruge penge på forskning i Danmark. Ifølge årets konkurrenceevnerapport ligger Danmark således nummer fem, når man kigger på bevilling af midler til forskning og udvikling. Kun Finland, Sydkorea, USA og Portugal bruger en højere andel af BNP på F&U.
Men rapporten viser ifølge Børsen også, at forskningen ikke fører til voldsomt meget vækst. I hvert fald halter Danmark bagefter i forhold til udviklingen af vækstvirksomheder.
Således ligger Danmark kun lige foran Italien og Spanien og under OECD-gennemsnittet. Det skyldes ifølge flere eksperter fordelingen af forskningsmidlerne. En fordeling, der ikke fremmer konkurrenceevnen inden for de områder, hvor væksten kan komme fra.
Markant underprioriteret
"Sammenlignet med andre lande, så er den forskning, der skaber vækstvirksomheder markant underprioriteret. Det må vi erkende," siger Søren Salomo, institutdirektør på DTU Management Engineering, til Børsen.
Han henviser til, at andelen af teknologisk forskning i Singapore udgør 42,7 pct. af forskningsbudgettet, men det i Danmark udgør mindre end det halve.
Erhvervslivet efterspørger da også en ganske anden fordeling end den nuværende. Ifølge DI ønsker man, at 38 pct. af forskningsmidlerne skal gå til teknisk videnskab. I dag går 18 pct. hertil. Man ønsker, at 24 pct. skal gå til sunhedsvidenskab. I dag går 17 pct. hertil. Samtidig ønsker man, at kun 0,02 pct. af budgettet skal gå til humaniora. Det fylder 10 pct. af budgettet i dag.
Nanoteknologi frem for teologi
"Når det kommer til vækst, kommer man ikke udenom, at der er en meget stor forskel på, om man investerer i teologi eller nanoteknologi," siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI, til Børsen.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener dog også, at man investerer betragteligt mere i nanoteknologi end i teologi, og siger desuden, at god forskning altid kan anvendes.
Vækstvirksomheder møder ”dødens gab”
Sparekrav til Højteknologifonden skaber bekymring
