Regeringen sætter 6,5 mia. kr. af til nye forskningsfaciliteter

Landets universiteter står til at få friske milliarder til at renovere og bygge nye laboratorier og forskningsfaciliteter over de næste to år. Se, hvem der skal have hvad, hvis regeringen får sin vilje i finanslovsforhandlingerne.
Foto: Labflex / PR
Foto: Labflex / PR

Over de næste to år skal 6,5 mia. kr. gå til at renovere universiteternes forskningsrammer, hvis det står til regeringen, der præsenterer sit finanslovsforslag for 2013 i dag.

”De danske forskningsfaciliteter og laboratorier har et vedligeholdelsesefterslæb, og derfor vælger vi at bruge den ledige kapacitet i byggebranchen til at sikre bedre vilkår på universiteterne,” siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R), til Berlingske.

Tiltrækker forskere

Pengene kan gøre Danmark mere interessant, ikke mindst for udenlandske forskere, mener rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen.

”Vi får mulighed for at lave en gennemgribende opgradering af vores bygninger. De danske universiteter bliver internationalt mere konkurrencedygtige, og det øger både muligheden for at tiltrække de bedste forskere og udbyde de bedste uddannelser,” siger han til avisen.

Københavns Universitet: Der skal bygges for 3,2 mia. kr. på Københavns Universitet i de kommende to år. Blandt andet skal Panum have et nyt forskertårn til 1,3 mia. kr. Heraf har A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond doneret 655 mio. kr.

Syddansk Universitet: Universitetet modtager planmæssigt omkring en mia. kr., som skal bruges primært til renovering og nybyggeri på Odense Universitets Hospital.

Aarhus Universitet: Der skal bygges nyt og renoveres for næsten en halv mia. kr. på Aarhus Universitet de næste to år. De skal blandt andet gå til nye lokaler til Health, som udbyder uddannelser inden for hele det sundhedsvidenskabelige felt.

Aalborg Universitet: I Aalborg skal universitetets forskningsfaciliteter renoveres, og der skal bygges nyt for 445 mio. kr. over de næste to år. Særligt biotek-området prioriteres.

Danmarks Tekniske Universitet: DTU i Lyngby modtager over de næste to år 360 mio. kr. til nybyggeri og renovering.

 Første kuld kandidater i ny farma-uddannelse færdige 

 Labflex i internationalt og nationalt knowhow-sats

 Rigmands medico-sats i plus efter ni års underskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også