Nedgang piner kosttilskudsbranchen

En ny brancheanalyse tager et nærmere kig på helsebranchen, og hvorfor salget er dykket skarpt de sidste tre år. Branchen selv peger på tre faktorer som årsagen til den negative vækst.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Efter mange års succes vendte salget af helseprodukter i 2010, og 2012 bød på det hidtil største fald. Salget af kosttilskud faldt med syv procent i perioden april 2010 til april 2013, mens salget af vitaminer og mineraler faldt med ni procent. Værst ser det dog ud for salget af fiskeolie, der faldt med hele 13 procent.

Det viser nye tal fra analysevirksomheden Nielsen, skriver Berlingske. På blot to år faldt salget i dagligvarehandlen/ Matas med over 80 millioner kroner.

En ny brancheanalyse med 40 af de største danske producenter af helse-og kosttilskud, udført af Berlingske Research, viser, at det faldende salg har ramt branchen hårdt. Fra 2009 til 2011 er antallet af virksomheder med underskud steget fra 5 til 13.

Tre årsager

Kosttilskudsbranchen udstikker selv tre grunde til, at firmaernes lider vækstmæssigt: Finanskrisen, nye afgifter og dårlig medieomtale.

Før finanskrisen flød helsefirmaerne med på danskernes livsstilsbølge af sundhed, men Sundhedsstyrelsen og flere anerkendte læger fik skabt tilstrækkelig stor skepsis omkring de nye kostråd, og debatten og effekten klingede langsomt af. Den generelle økonomiske afmatning fik også indflydelse på branchens økonomiske ve og vel. Derudover er rammevilkårene blevet strammet for branchen.

Endelig påvirkede debatten, som DR Kontant startede, salget af fiskeolie. På baggrund af en undersøgelse af 12 tilfældige dåser med kapsler fra ti forskellige producenter konkluderede DR, at olien i kapslerne var alt andet end frisk. Samtidig blev der stillet spørgsmålstegn ved, om de harske olier kunne være skadelige, og om de positive effekter forsvandt. Det har DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen senere tilbagevist.

Fra december 2012 til marts 2013 blev der solgt for 55,5 millioner kroner fiskeolie i Danmark. Samme periode sidste år var salget på 70 millioner kroner, hvilket svarer til et fald på 25 procent, viser analysen fra Nielsen.

 Dykket i salg af kosttilskud tager fart 

 Reklame for kosttilskud fjernes fra australsk tv 

 Studie: Kosttilskud hjælper ikke mod prostatakræft

 De fem mest almindelige fejl i forbindelse med kosttilskud 

 Studie: Brug sund fornuft for at undgå farlige kosttilskud 

 Ekspert: Medicinalindustris interesse i kosttilskud vil fortsætte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også