Studie: Brug sund fornuft for at undgå farlige kosttilskud

Et nyt studie afslører, hvordan man bedst undgår at udsætte sig selv for farlige kosttilskudsprodukter – vha. sund fornuft. Det skriver avisen The Globe And Mail.
Foto: Arkivfoto: Paul Bodea, Stock.xchng
Foto: Arkivfoto: Paul Bodea, Stock.xchng
oversat af Martin Havtorn Petersen

Forbrugere bør ikke stole blindt på offentlige myndigheders evne til at beskytte dem fra farlige kosttilskud, men bør i stedet bruge deres egen sunde fornuft for at undgå potentielt skadelige produkter.

Det er konklusionen af et nyt studie foretaget af forskere fra St. Michael’s Hospital i den canadiske by Toronto, som netop har færdiggjort en analyse af produkter, der er blevet trukket tilbage fra markedet af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Forskerne fokuserede på såkaldte Class 1 medicintilbagekaldelser – den mest alvorlige type tilbagekaldelse, som gælder for produkter, der kan udgøre en risiko for menneskers sundhed. Ud af 465 Class 1 tilbagekaldelser fra 2004 til 2012 var 51 pct. kosttilskud, og størstedelen af disse faldt indenfor kategorierne vægttab, bodybuilding eller seksuelle hjælpemidler.

”Der kan være alle mulige ting i de produkter. Nogle af dem indeholder steroider, andre kan have haft spor af receptpligtig medicin, som ikke burde sælges i håndkøb,” siger Muhammad Mamdani, en af forskerne bag studiet, som blev offentliggjort i tidsskriftet JAMA Internal Medicine i denne uge, og tilføjer:

”Studiet bør være en påmindelse om, at kosttilskud og produkter, du tror er harmløse, fordi de er ’naturlige’ eller ikke kræver en recept, måske slet ikke er så harmløse alligevel.”

Læs hele historien fra The Globe And Mail her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også