Kosttilskudsforsøg måske milepæl for hjertepatienter

Foreløbige resultater med Pharma Nords stor-produkt Q10, præsenteret af toplæge på kongres, er godt nyt for hjertepatienter.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De foreløbige resultater af det videnskabelige hjerteforskningsprojekt, Q-Symbio, med kosttilskuds-sællerten, coenzym Q10, er et mileskridt inden for behandlingen af kronisk hjertesvækkelse.

Sådan konkluderer magasinet sund-forskning.dk i en ny artikel om projektet. Artiklen baserer sig på en fremlæggelse af de foreløbige resultater på den netop overståede internationale Q10-kongres i Spanien.

Sværvægter i spidsen

Hjertespecialist Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet fremlagde de endnu ikke offentliggjorte foreløbige data. Han har bl.a. modtaget en hæderspris fra Dansk Cardiologisk Selskab og blev i 1999 udnævnt til Fellow ved Europæisk Cardiologisk Selskab.

Kosttilskudskoncernen Pharma Nord har iværksat Q-Symbio-projektet med det sigte at ”fastslå Q10s potentiale som supplerende behandling af kronisk hjertesvigt.”

Markant forskel

Forsøget er et dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret forsøg, som udføres på 422 patienter med hjertesvigt. Det vil sige, at én gruppe patienter får en snydepille, mens den anden gruppe får Q10, og hverken læge eller patient ved, hvem der får hvad.

”Selv om der er tale om endnu ikke publicerede tal, kan man allerede på nuværende tidspunkt se af opgørelserne, at der blandt de hjertepatienter, som fik 200 mg Q10 dagligt, var cirka halvt så mange, der døde i forsøgsperioden, sammenlignet med de patienter, der fik identiske snydepiller,” skriver magasinet.

Også antallet af hospitalsindlæggelser som følge af hjertekomplikationer var væsentlig lavere hos de der fik den rigtige pille.

Sundhedsanprisning af selen-berigede fødevarer får EU-godkendelse

Selen i rette mængde nedsætter diabetes-risiko 

Direktør: Kerneprodukter driver vækst i Pharma Nord

Pharma Nord på rette kurs efter katastrofeår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også