Sundhedsanprisning af selen-berigede fødevarer får EU-godkendelse

EU har netop godkendt sundhedsanprisninger af selen-berigede fødevarer, skriver NutraIngredients. Nyheden burde føre til større viden om mineralet, der har samme potentiale som Omega-3, siger topchef.
Foto: Colourbox/JP
Foto: Colourbox/JP
oversat af Martin Petersen

Midt i al uroen om sundhedsanprisninger har EU godkendt 4, som har at gøre med indtagelsen af æg, kød og mælkeprodukter, der er berigede med organisk selen via dyrefoder; en lov som Alltech mener, burde øge forbrugerbevidstheden om dette relativt ukendte mineral.

Virksomheden, som specialiserer i dyrs sundhed og ernæring, har et organisk selen-gær-produkt, Sel-Plex på markedet, som fremstilles i Brasilien.

Katrine Thordal-Christensen, global brand manager for Alltech med ansvar for Sel-Plex produktet, siger, at selvom produktet er velkendt I landbrugsindustrien, så er det “meget nyt” for forbrugere.

”Der er foretaget en masse forskning i selen og dets forbindelse med menneskers sundhed,” siger hun til NutraIngredients.

Men ”der bliver nødt til at være meget mere oplysning på markedet for at øge viden og forståelse omkring selens potentiale og sundhedsmæssige fordele,” siger hun. ”Men i løbet af de næste to år tror jeg, at vi vil komme til at se meget mere til dette mineral.”

”Hvis man ser på den success som Omega-3 konceptet har skabt, så har selen i høj grad det samme potentiale,” siger hun.

Siden sundhedsanprisningen blev godkendt, har der da også været en øget interesse i Sel-Plex, påpeger hun, især i forbindelse med æg. Hvilket i høj grad skyldes, at det at producere æg som er berigede med selen er en markant kortere proces end kød eller mælkeprodukter.

Læs hele historien fra NutraIngredients om de nye muligheder for selen-produkter her.

Selen i rette mængde nedsætter diabetes-risiko 

Direktør: Kerneprodukter driver vækst i Pharma Nord 

Rygstød til kosttilskudsbranchen 

Selens positive effekt dokumenteret, men... 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også