Spanien vil spare milliarder på sundhed

10 mia. euro skal spares væk på sundheds- og uddannelsesområdet i Spanien, efter at investorer har vist en voksende bekymring for, hvorvidt regeringen kan kontrollere regionernes løbske udgifter.
Foto: Victor Iglesias / Stock.Xchng
Foto: Victor Iglesias / Stock.Xchng
Af Ritzau Finans

Den spanske regering er på vej med en plan, som skal spare det offentlige for omkring 10 milliarder euro - omkring 75 milliarder kroner. Pengene skal findes inden for det offentliges udgifter til blandt andet sundhed og uddannelse.

Det er såvel centralregeringen i Madrid som de 17 selvstyrende regioner, der skal have sparekniven frem.

"Staten venter, at de besparelser, der kan findes inden for sundheds- og uddannelsessektoren, er i størrelsesordenen 10 milliarder euro," siger en regeringstalsmand efter et møde mellem premierminister Mariano Rajoy og ministrene for undervisning og sundhed.

"Men de skal findes med deltagelse af regionerne. Er de ikke involveret, kan vi ikke finde de besparelser," siger talsmanden.

I en erklæring siger regeringen, at den vil finde de mange penge ved rationaliseringer, ved at eliminere dobbeltarbejde og ved generelt højere effektivitet.

I Spanien er det de selvstyrende regioner, som er ansvarlig for uddannelse og sundhed. Regionerne står for omkring halvdelen af de offentlige udgifter.

Meldingen om de nye besparelser kommer på et tidspunkt, hvor der er voksende bekymring blandt investorer for, om centralregeringen i Madrid er i stand til at holde kontrol med regionernes udgifter.

Spanien er et land i dyb økonomisk krise, der slås med store budgetunderskud og stor arbejdsløshed.

Spansk medicinalfirma klar til at angribe Danmark 

Ambu hilser spansk gældsinitiativ velkommen

Spansk krise rammer leverandører af lægemidler og udstyr

Gældslandene skylder medicinalfirmaer milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også