WDH-dir: Opkøb halter på det audiologiske

Mens kirurgerne er glad for implantaterne fra William Demants seneste opkøb, Neurelec, så er audiologerne anderledes skeptiske. Niveauet skal hæves.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Ritzau Finans

William Demant Holding er i fuld gang med at implementere cochlear-implantat-forretningen Neurelec, som selskabet købte i foråret for en lille halv milliard kr.

Og et af de store fokusområder for Oticon Medical, som opkøbet er blevet lagt ind under, er at udnytte William Demants omfattende erfaring med udvikling af audiologiske løsninger til også at kunne anvendes i cochlear-implantater.

Gennem hovedforretningen, engrossalg af høreapparater, har det danske selskab nemlig en ganske markant position på det område globalt set, mens det franske opkøb i stedet har lagt mest energi i udviklingen af selve implantaterne. Og derfor bliver der nu lagt meget energi i at udvikle synergieffekter mellem de to områder.

Skal hæve niveauet

"Neurelecs klart svage punkt er det audiologiske. Kirurgerne er normalt glade for Neurelec, fordi implantaterne er rigtig gode og små. Det betyder, at det er hurtigere at sætte i end konkurrenternes, og at kirurgen kan undgå arbejdet med at fræse ud i knoglen for at lave plads til implantatet. Vores implantat er helt fladt og derfor lettere at sætte i. Omvendt er audiologerne ikke så begejstrede, fordi Neurelec har været efter konkurrenterne på den front, så det er vores helt store fokus fremadrettet. Vi skal bringe det her op på høreapparatniveau," siger Jes Olsen, der er administrerende direktør for Oticon Medical, i et interview med Ritzau Finans.

Udover det audiologiske arbejder Oticon Medical hårdt på at optimere sine distributionskanaler og få udbredt kendskabet til det franske selskabs produkter, der er noget mindre udbredt end konkurrenter som schweiziske Sonovas Advanced Bionics og det australske selskab Cochlear, der udelukkende lever af at producere og sælge Cochlear-implantater.

Med tiden er det tanken, at Neurelec-brandet skal forsvinde, fordi William Demant hellere vil slå sig på sit eget - og noget mere anerkendte - brand, Oticon.

 William Demant: Kan ikke forvente mirakler af Neurelec

 WDH: Implantatforretning kommer til at fylde mere

 WDH-dir: ”Vi starter fra nul”

 Jyske: Fornuftigt opkøb af nicheforretning

 Sydbank: Godt købmandskab af William Demant

 William Demant i trecifret millionhandel 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også