MedWatch

GN-datter køber Dansk Hørecenter

Detailkæden Dansk Hørecenter er blevet købt op af GN Store Nords datterselskab Beltone.

Foto: Lars Krabbe

GN Store Nords datterselskab Beltone har købt detailkæden Dansk Hørecenter med effekt fra 1.oktober.

Det oplyser GN fredag.

Partnerne er enige om ikke at offentliggøre købsprisen, og overtagelsen påvirker ikke de finansielle forventninger for 2013, oplyses det. Beltone har været en nøglepartner og leverandør til Dansk Hørecenter siden grundlæggelsen.

"De tidligere ejere af Dansk Hørecenter ønsker nu at forberede deres pension, og i den forbindelse har GN aftalt at overtage virksomheden gennem sit Beltone datterselskab. De tidligere ejere vil fortsat stå for den daglige drift og bidrage til den fortsatte udvikling af høreapparatskæden," skriver GN Store Nord.

Købet af detailkæden betyder dog ikke en ændring af GNs strategi.

"GN´s strategi vedrørende detailaktivitet på høreapparatsmarkedet er uændret – GN ønsker generelt set ikke at eje og drive detailaktiviteter," fastslår GN.

Dansk Hørecenter blev etableret i 1994 og har vokset sig til en førende markedsposition på det private danske høreapparatsmarked. I dag har Dansk hørecenter 21 detailforretninger.

 Storbank: GN-ambition kan løftes 

 Nordea: William Demant den langsigtede vinder

 Widex-familie slipper tøjlerne 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier