
Citigroup forventer en markant forbedring i EBITA-marginen som konsekvens af den nuværende restrukturering, og ser mulighed for en margin på mere end de 20 pct., som GN har sat som mål.
"Vi ser mulighed for yderligere udvidelse, især på grund af stordriftsfordele. 20 pct. er stadigvæk lavere end de vigtigste konkurrenter," skriver Citigroup. Citigroup forventer, at GN kan opnå højere marginer end konkurrenterne, da de ikke vil blive udvandet af detailoperationer.
Derudover er banken meget begejstret for GN's nye høreapparat, der er kompatibelt med iPhones.
"Vi forventer, at GN senere i år vil lancere et høreapparat, der kan synkroniseres direkte med en iPhone (konkurrenternes produkter kræver en mellemstation). Det kan blive en vigtig driver i kampen om markedsandele, især i USA," skriver Citigroups analytikere.
Aktien lukkede tirsdag i et niveau på 119,20 kr.
/ritzau/FINANS
Mere fra MedWatch
ALK forlader Tyrkiet efter mislykket lancering: "Hvis du får en gammel karklud for dine produkter, er det en dårlig forretning"
En række forhold gjorde det umuligt for ALK at etablere en fornuftig forretning i Tyrkiet, og den danske allergikoncern forlader derfor markedet, mens den også skærer salgsstyrken i Italien og Spanien ind til benet. Strategien er i stedet at satse hårdt på markeder med større potentiale, forklarer topchef Carsten Hellmann.