
Den svenske storbank Nordea ser lyst på fremtiden for den danske høreapparatgigant William Demant. Kursmålet løftes fra 500 kr. til 560 kr., og samtidig hæves anbefalingen af aktien.
" (...) høreapparatproducenten er den langsigtede vinder i industrien," skriver Nordea i en morgenrapport. For nylig pointerede Sydbank-analytiker Morten Imsgard over for MedWatch, at industrien i dag udgøres af et A- og et B-hold, hvor William Demant og GN Store Nord tilhører A-holdet, mens blandt andet den schweiziske konkurrent Sonova tilfører B-holdet.
"Selskabet står stærkt positioneret til at skabe værdi gennem opkøb og derigennem at tage yderligere markedsandele i det strukturelt voksende marked for høreapparater. Selskabets største produktlancering vil finde sted i denne måned og på den baggrund er det lagt op til, at driftsindtjeningen vil accelerere resten af året, og det bør understøtte aktiekursen," påpeger Nordea.
To danske koncerner på globalt A-hold
Den schweiziske storbank UBS ser omvendt mere værdi i Sonova end i William Demant.