Medicokoncern er ugens aktie

Høreapparat-producenten William Demant er udnævnt til ugens aktie af analytikere hos Aktieinfo Danmark. På trods af at udviklingen peger fremad igen, er der tre negative scenarier for koncernen.
Foto: WHD
Foto: WHD

En manglende fremgang i indtjeningen i 2012 har ført til skuffede investorer og en negativ kursudvikling. Det gør William Demant-aktien til en opkøbsmulighed, fordi hele børsmarkedet samtidig er steget kraftigt, og aktien halter bagefter.

Sådan lyder konklusionen af en analyse udarbejdet af Aktieinfo Danmark for Berlingske Business.

"Det afgørende punkt bliver succes/skuffelse i salget af de nye produkter. De første informationer i Q1 regnskabet er positive, men usikre. Vores anbefaling er langsigtet køb," skriver analytikerne.

William Demant har en række nye produkter på bedding. Blandt andet har koncernen introduceret den nye teknologiplatform Inium, og samtidig er der udvidet markant via opkøb inden for måleudstyr, der bruges til at tilpasse høreapparaterne til brugeren. Derudover satser William Demant på benforankrede høreløsninger (Oticon Medical), som selskabet satte skub på med købet af franske Neurolec for knap en halv milliard kroner i april.

Tre faldgruber

Der er dog en række risici, påpeger Aktieinfo Danmark, primært tre scenarier. For det første, at der dukker ny teknologi op, hvor William Demant overhales. For det andet hvis konkurrencesituationen bliver forandret, eksempelvis hvis GN Store Nord bliver købt. Og for det tredje hvis fabrikanterne er interesseret i at opretholde en struktur uden eget distributionsnetværk, da opkøb vil være dyre og reducere vækst og fleksibilitet.

Gennem de seneste måneder er analytikerne blevet mere forbeholdne med hensyn til William Demant Holding, skriver Aktieugebrevet dog. Selvom de fleste stadig hæfter en "hold"-anbefaling på aktien, er antallet af "sælg"-anbefalinger steget, så den samlede vurdering nu er svagt negativ.

Aktieugebrevet mener, at det skyldes regnskabstallene fra de sidste fem år. I 2012 øgede selskabet sin omsætning, men væksten i toppen
af regnskabet afspejlede sig ikke på indtjeningssiden.

 MedWatch-indeks: Regnskabets time 

 Analytiker: WDH ser ud til at være tilbage på sporet 

 WDH-direktør: Mange nye produkter slører billedet

 William Demant holder fast i forventninger

 Fuld fokus på forventninger i William Demant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også