Det nyetablerede innovationscenter Bio-X Denmark træder sine første skridt i de kommende måneder. Det Aarhus-baserede center starter en uddannelse op, der skal opdyrke iværksættere inden for medicoområdet.

Men uddannelsen bygger også grundstenene til en database fyldt med oplysninger på, præcis hvad sundhedspersonalet har brug for på hospitalsgangene. En database, som virksomheder får fri adgang til.

”Her kan de se, hvad der er af udviklingsbehov på for eksempel kardiologisk afdeling. De vil også kunne få data på, hvor stor patientgruppen er, hvad afregningsforholdene er, hvad sundhedsøkonomien er i det osv. Så kan de lave nogle strategiske overvejelser omkring deres produktudvikling og matche det op mod de kliniske behov,” fortæller Sys Zoffmann Glud, projektleder af Bio-X Denmark, til MedWatch.

Firmaer eller forskere kan ud fra behovsformuleringerne ideudvikle sig til en løsning eller koncepter, der kan kommercialiseres.

Fra små til omfattende behov

Databasen kan derudover tilbyde informationer om, hvem man bør kontakte, hvis man vil afprøve nogle ideer i et bestemt klinisk felt. Desuden er hensigten, at firmaer ud fra digitale parametre kan søge sig hen på et bestemt behov, der lever op til kriterier om felt, potentiale mm.

”Det kan være, at der er et behov for at finde en måde at indoperere et implantat på, så man minimerer risikoen for infektioner. Det er meget bred behovsformulering, og det skal den også være, for at der er et stort nok udviklingsrum til at idegenerere en løsning,” siger Sys Zoffmann Glud.

Bio-X har fået tilsagn om knap 12 mio. kr. til at skubbe uddannelsen i det aarhusianske i gang og bygge databasen op over de næste to år. Databasen kommer op at stå i løbet af efteråret 2013, men der går noget tid, før den fyldes med behov fra klinikerne.

Idéer puljes fra deltagere

Det er nemlig uddannelsens teams, der undervises i at identificere behov hos sundhedspersonalet.

”Teamene bliver trænet i at lave etnografiske observationer, som er akademisk baserede metoder til at gå ind og identificere problemstillinger. De får måske afdækket mellem 100-200 behov på en afdeling, men de skal i den sidste ende kun arbejde videre med et-to behov og udvikle løsninger og koncepter omkring dem.”

Alt det andet samles op i databasen og bliver tilgængeligt for virksomhederne.

Rendyrket behov-innovation

Den nye uddannelse, Biomedical Design, er inspireret af andre Bio-X miljøer i verden, fortrinsvist Standford. Grundlæggende går det ud på at nytænke de traditionelle innovationsmetoder inden for sundhedssektoren.

”Meget innovation på sundhedsområdet plejer at foregå uden for det miljø, hvor produkterne skal fungere, fordi der er så begrænset adgang til de kliniske miljøer på hospitalerne. Den metode vil vi gerne vende rundt, så det er den direkte behovsdrevne innovation, man tager udgangspunkt i. Men ikke behovsdreven innovation, hvor man går hen til lægen og spørger ham, hvad han synes, han har brug for. Lægen kan kun svare ud fra hans egen verdensopfattelse, og det begrænser innovationen,” siger Sys Zoffmann Glud.

Man skal vide, ikke tro

Derfor vil Bio-X træne sine teams i at lave etnografiske observationsstudier, hvor man kommer et spadestik dybere i at afdække, hvad der egentlig er behov for,

”Det mangler der virkelig i dag, hvor man normalt arbejder med en tilgang med teknologipush, hvor forskerne sidder og udvikler noget, som de tror, er relevant, men som reelt ikke har et internationalt markedsbehov.”

Uddannelsen er et deltidsstudium og retter sig blandt andet mod folk, der allerede er i arbejde. Bio-X håber på at tiltrække alt fra læger, ingeniører, it-folk, antropologer, sygeplejesker til folk med forretningsbaggrund for at kunne stykke teams sammen, som kan supplere og lære af hinanden.

”Målet er at blive landsdækkende. Nu starter vi ud her, får gjort os nogle erfaringer og får luget ud i begyndervanskelighederne. Så er ambitionen helt sikkert, at det skal kunne køre i regionerne landet over,” siger Sys Zoffmann Glud.

Spinout fra hvert team

Udover at kunne identificere behov skal uddannelsen lære deltagerne grundlæggende værktøjer til at styre hele innovationsprocessen fra start til slut. Kan idéen også kommercialiseres? Kan den skaleres? Hvilken forretningsmodel kan man bygge op om ideen? Hvad kan patenteres? Hvordan ser de regulatoriske forhold ud?

”Vores overordnede mål og forhåbning er, at hvert eneste team, der går igennem biomedical design-uddannelsen, starter en virksomhed op på baggrund af det. Og at få nogle flere medtechvirksomheder og produkter, der når sektoren hurtigere, fordi de er gennemtænkte og er markedsrelevante, fordi de tager afsæt i dokumenterede kliniske behov. Og så er det at få flere personer til at kunne drive processen fra at identificere behov, idegenerere løsninger og sætte dem ind i en kontekst, hvor de kan kommercialiseres,” siger Sys Zoffmann Glud.

Deadline for at ansøge om at blive blandt det første kuld på biomedical design-uddannelsen er den 15. maj. 

 MTIC: Fem faldgruber i hospitalsinnovation 

 Penge og jura spærrer for innovation på hospitalet

 Overlæge: Mere mobilteknologi, tak 

 Sundhedsklynge vil ud på flere hospitaler

 Grøde i midtjysk life science