Johnson & Johnson taber sag om mandebryster

Den amerikanske medicinal- og medicokoncern Johnson & Johnsons datterselskab, Janssen, har tabt endnu en sag i USA angående et antipsykotisk middel, som kan fremprovokere udviklingen af bryster hos mænd.
Foto: PR
Foto: PR

Det antipsykotiske middel Risperdal har skabt en særdeles stor bunke problemer for det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson og deres datterselskab Janssen. Igen i år har de tabt en retssag om, at Risperdal skulle have den særdeles uheldige bivirkning, at en mandlig patient udviklede bryster efter brug af midlet. Det skriver FiercePharma.

Selskabet skal betale 1,75 mio. dollars. til den uheldige mand. Det synes måske ikke af meget for Johnson & Johnson, der er verdens største medicinalselskab, men Johnson & Johnson og dets datterselskaber Janssen afventer stadig 1500 andre lignende sager. Tidligere på året har selskabet både tabt og vundet en retssag af samme karakter.

Johnson & Johnson blev tidligere på året også anklaget for at have kendt til bryst-bivirkningen så tidligt som 2001, altså fem år før de offentliggjorde, at det var en risiko. Derudover har de eftersigende også solgt midlet off-label til pædiatriske patienter, før advarslen blev inkluderet. I de seneste par år har selskabet også været igennem en række retssager om markedsføringen midlet, og gik blandt andet med til et forlig på 2,2 mia. dollars i 2013, men der er dog også flere andre retssager imod dem, som er blevet droppet, for eksempel i staten Louisiana og Arkansas.

 J&J uden skyld i mandebryster

 Anklage: J&J skjulte risiko for at udvikle mandebryster

 J&J får omstødt milliardbøde

 J&J i nyt forlig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også