Anklage: J&J skjulte risiko for at udvikle mandebryster

Amerikanske Johnson & Johnson anklages nu for at skjule de risici ved et storsælgende lægemiddel, som fik autistisk dreng til at udvikle enorme bryster.
Foto: PR
Foto: PR

Johnson & Johnson er under alvorlig anklage for bevidst at have skjult særdeles væsentlige bivirkninger ved deres tidligere storsælgende lægemiddel, antidepressivet Risperdal. Medicinalselskabet var nemlig ifølge en autistisk drengs advokat udmærket klar over risikoen for, at drenge og mænd kan udvikle mandebryster ved at bruge lægemidlet, og det var netop, hvad der skete for den autistiske dreng, skriver Bloomberg.

Faktisk gik det så galt, at han over tid udviklede bryster i størrelsen 46DD, amerikansk størrelse, og det vil den i dag 20-årige mands familie have erstatning for. Familiens advokat mener nemlig, at Johnson & Johnson var klar over risikoen ved lægemidlet, men bevidst undlod at informere omverdenen om det. Familiens advokat går efter at få erstatning for blandt andet "deformitet."

"De har ikke videnskaben. De har ikke beviset til at forsvare den her sag. Man er ikke i den her branche så lang tid som Janssen, uden at medicinen gør det rigtige," lyder det fra Johnson & Johnsons advokat Diane Sullivan ifølge Bloomberg.

Johnson & Johnson, som Janssen er en del af, står ifølge mediet over for mere end 1.000 sager vedrørende Risperdal i Philadelphia, hvor den omtalte sag altså er den første af sin slags.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også