Novos fedmerival skal finde ny topchef

Arena Pharmaceuticals, der konkurrerer med Novo Nordisk på det amerikanske fedmemarked, har mistet dets topchef og indleder nu jagten på en ny.

Topchef Jack Lief går på pension. Dermed mister det amerikanske selskab Arena Pharmaceuticals dets CEO og medstifter.

Det skal dog nævnes, at selv om Jack Lief ganske vist er 69 år, så sker pensioneringen ifølge BioSpace efter ønske fra selskabets bestyrelse, så helt frivillig har den næppe været.

Arena konkurrerer sammen med den japanske partner Eisai mod Novo Nordisk på det amerikanske marked for fedmebehandling. Selskabet har produktet Belviq, som i løbet af året har tabt markedsandele til især den anden konkurrent Orexigens produkt, Contrave.

Jack Lief stiftede tilbage i 1997 Arena sammen med Dominic Behan, der i dag er CSO i selskabet. Mens bestyrelsen leder efter en ny CEO, overtager bestyrelsesmedlem Harry Hixon midlertidigt posten som adm. direktør for Arena.

 Sådan går det for Novos fedmerivaler

 Novo Nordisk tager betalerne "meget nøje med i ed"

 Novos vægttabsmiddel fortsætter fremgang i USA

 Fedmemiddel fortsætter nedtur

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også