Fedmemiddel fortsætter nedtur

En af Novo Nordisks konkurrenter på det amerikanske fedmemarked har ikke just vind i sejlene. Antallet af udskrevne recepter falder markant.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det går mere eller mindre kun én vej for fedmemidlet Qsymia, og det er ned. Nye tal for antallet af receptudskrivninger viser nemlig, at man igen er nået under 10.000 på ugentlig basis, skriver investorsitet SeekingAlpha.

 Aktivistaktionær kaster sin kærlighed på Novo-konkurrent 

Alene den seneste uge er antallet af udskrevne recepter, med den usikkerhed der nu engang er over en så kort periode, faldet med hele 14 pct. til nu blot 9500.

Novo Nordisk har fedmemidlet Saxenda på markedet, og her konkurrerer man med midlerne Belviq, Contrave og Qsymia, som kommer fra de amerikanske konkurrenter Arena, Orexigen og Vivus. Med til den historie hører det dog, at Novo Nordisk forsøger sig med en markant anden tilgang, hvor man kun går efter de mest overvægtige, og derudover er Saxenda omkring 10 gange så dyrt som de andre midler.

Novo Nordisk har en ambition om langsomt at opbygge og udvikle markedet, har Jakob Riis, der er koncerndirektør, China, Pacific & Marketing i Novo Nordisk, for nylig fortalt til MedWatch.

 Novo Nordisk tager betalerne "meget nøje med i ed" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også