Sanofi fyrer topchef

Flere dages tiltagende rygter er nu blevet til sandhed: Sanofis bestyrelse har fyret topchef Chris Viehbacher.
Foto: Jacques Brinon/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Jacques Brinon/AP/POLFOTO/arkiv

Chris Viehbacher er fyret.

Sanofis bestyrelse har onsdag morgen taget det skridt, som mange i de seneste dage havde spået, og smidt det franske medicinalselskabs topchef på porten. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

Dele af bestyrelsen skulle være så trætte af den egenrådige topchef, at man ønskede sig helt at skille sig af med ham, og de har nu fået deres vilje.

Der skal være tæt samarbejde

Formand Serge Weinberg overtager midlertidigt posten som adm. direktør, mens man leder efter en permanent afløser.

"Fremadrettet er koncernen nødt til at fortsætte sin udvikling med en ledelse, der tilpasser holdene, udnytter talenterne og fokuserer på eksekvering med et tæt og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen. Bestyrelsen bekræfter sit tilsagn om at fortsætte en strategi og en internationale ekspansion af koncernen baseret på forskning og innovation og dens vækstplatforme,'' skriver bestyrelsen således.

Årsagerne til bestyrelsens utilfredshed med den nu fyrede topchef skulle eftersigende være mange. Blandt dem skulle være Chris Viehbachers egenrådige bestræbelser på at frasælge en 8 mia. dollar stor portefølje af lægemidler, hans beslutning om at flytte til Boston og hans ledelsesstil i det hele taget.

Selskabets aktie dykkede i går 10,6 pct. efter et kvartalsregnskab med skuffende udmeldinger for salget af selskabets diabetesmidler.

 Medie: Sanofi vil frasælge for 40 mia. kr. 

 Medie: Sanofi-direktør kan ryge i dag

 Medie: Sanofi-boss faldt på knæ for bestyrelsen

 Medie: Novo-rival vil skille sig af med topchef

 Sanofi-topchef klar til kæmpe aktietilbagekøb

 Sanofi-CEO: Patentkløften er bag os

 Gigant truer med at flytte flere investeringer ud af Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også