Medie: Novo-rival vil skille sig af med topchef

Bestyrelsen i den franske medicinalgigant Sanofi er godt og grundigt trætte af den egenrådige topchef Chris Viehbacher, som ifølge franske medier kan ”få kniven” i de kommende dage, skriver Bloomberg.
Foto: Sanofi-Aventis/ PR
Foto: Sanofi-Aventis/ PR

Den franske medicinalkæmpe og Novo Nordisk-rival Sanofi vil muligvis skille sig af med sin mangeårige topchef, Chris Viehbacher, i de kommende dage. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg med henvisning til en historie fra den franske avis Les Echos.

Avisen skriver ifølge Bloomberg, at Sanofis bestyrelse skal mødes i dag, mandag, hvor man bl.a. skal diskutere, om man vil skille sig af med topchefen.

Chris Viehbacher har stået i spidsen for Sanofi siden 2008, men på det seneste har flere af hans beslutninger bekymret bestyrelsen i selskabet. Det gælder bl.a. en konflikt med den franske regering pga. fyringer i selskabet, direktørens beslutning om at flytte til Boston, samt generelt skuffende økonomiske resultater.

Samtidig har Chris Viehbacher fuldstændig efter eget initiativ og uden at informere bestyrelsen igangsat et frasalg af en portefølje af lægemidler til en værdi af 8 mia. dollars, skriver mediet.

Afviser ikke

Men mens bestyrelsen er godt og grundigt trætte af den egenrådige topchef, så er Sanofis aktionærer anderledes begejstrede for Chris Viehbacher. Aktieprisen er nemlig vokset med 153 pct. siden han overtog styringen i selskabet.

Sanofis bestyrelse har ikke ønsket at kommentere på rygterne, men man er på den anden side heller ikke ude og klart afvise dem.

”Selskabet har ingen kommentarer til rygterne. Det er en sag, som kun berører bestyrelsen,” skriver selskabet ifølge Bloomberg i en e-mail sendt til Les Echos.

 Medie: Sanofi vil frasælge for 40 mia. kr. 

 Sanofi-topchef klar til kæmpe aktietilbagekøb 

 Novo-rival vil bruge op til 15 mia. kr. årligt 

 Pønser Sanofi på tilbagekøb af aktier?  

 Gigant truer med at flytte flere investeringer ud af Europa 

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også