Millardbøde til GSK - fængselsstraf til direktører

Den kinesiske korruptionsskandale får nu særdeles alvorlige konsekvenser for det britiske medicinalselskab GlaxoSmithKline og dets direktører.

De kinesiske domstole har nu svunget hammeren over det britiske medicinalselskab GlaxoSmithKlines datterselskab i det store land.

Således er selskabet ved Changsha Intermediate People’s Court i Hunan-provinsen blevet kendt skyldig i at have tilbudt penge eller ejendom til ikke-statsligt personale for at opnå uretmæssige kommercielle gevinster, og er blevet fundet skyldige i bestikkelse af ikke-statslig personale.

Det meddeler selskabet selv på dets hjemmeside, hvor man også oplyser, at man som følge af dommen betaler en bøde på 2,8 mia. kr. Selskabet betaler bøden via dets likvide reserver og tager tabet i tredje kvartal.

"At nå frem til en konklusion i undersøgelsen af ​​vores kinesiske forretning er vigtig, men det har været et dybt skuffende anliggende for GSK. Vi har og vil fortsætte med at lære af dette. GSK har været i Kina i tæt på hundrede år, og vi er fortsat fuldt engagerede i landet og dets folk. Vi vil fortsætte med at udvide adgangen til innovative lægemidler og vacciner for at forbedre deres sundhed og trivsel. Vi vil også fortsætte med at investere direkte i landet for at støtte regeringens reform af sundhedssystemet og langsigtede planer for økonomisk vækst," udtaler GSK's adm. direktør Sir Andrew Witty på selskabets hjemmeside.

Udsender undskyldning

Samtidig har selskabet lagt sig fladt ned og udsendt en officiel undskyldning til Kina.

Mark Reilly, den tidligere leder af GSK i Kina, og andre hidtil unnavngivne GSK-direktører forventes endvidere at stå over for fængselsdomme på mellem to og fire år, ifølge det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Dette nævner GSK dog ikke selv noget om.

Det har tidligere været fremme, at myndighederne skulle have dokumentation for, at GSK siden 2007 har brugt så meget som 3 mia. yuan eller i nærheden af 2,8 mia. kr. til bestikkelse. Blandt andet er der overført penge til over 700 rejsebureauer. Og læger skulle have fået kontanter, rejser og andre goder som betaling. Seksuelle ydelser i form af prostituerede er også blevet brugt til at overtale lægerne til at udskrive recepter og sætte prisen på lægemidlerne op.

 GSK beskyldes nu for skattesvindel i Kina

 GSK hårdt ramt af Kina-skandale

 Kinesisk politi: GSK-svindel var organiseret

 GSK beskyldes for milliardbestikkelse

 30 GSK-medarbejdere i husarrest i Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også