Bagmandspolitiet: Vi har slået til

Læs, hvordan Bagmandspolitiet forholder sig til, at Københavns Byret har kendt NeuroSearch og tidligere adm. direktør i selskabet skyldig i kursmanipulation. Bagmandspolitiet rejste i sin tid tiltalen.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

MedWatch fangede Henrik Helmer Steen, vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale Bagmandspolitiet - til en kort snak om, hvordan man fra Bagmandspolitiets side forholder sig til, at Københavns Byret har kendt både NeuroSearch og selskabets tidligere adm. direktør i selskabet, Flemming Pedersen, skyldig i kursmanipulation. En sag, hvor byretten ikke fandt det beviseligt, at der var tale om kursmanipulation af særlig grov karakter.

 NeuroSearch idømt millionbøde for kursmanipulation 

Hvad er din vurdering af dommen?

”Det helt afgørende for os er selvfølgelig, at de blev dømt for kursmanipulationen. Både direktøren og selskabet selvfølgelig. Og så er det rigtigt, at retten ikke finder, at der foreligger kursmanipulation af særlig grov karakter, men kun almindelig kursmanipulation ud fra en vurdering af, at man ikke mener, der har været økonomiske motiver i forbindelse med den her meddelelse, hverken for direktøren eller selskabet som sådan,” siger Henrik Helmer Steen, vicestatsadvokat i Bagmandspolitiet, til MedWatch.

Beviserne det kildne punkt

”Retten giver jo så ikke noget bud på, hvad motiverne så kan have været, men man siger, at det måske har været almindelige forretningsmæssige motiver. I øvrigt var det jo også en positiv meddelelse, hvis den rigtige var kommet ud fra starten. Ikke så positivt som ellers, men det havde stadig været positivt,” siger Henrik Helmer Steen.

Altså at kursen steg meget efter den første meddelelse og faldt meget, men dog mindre, ved den anden meddelelse?

”Ja, præcis. Som jeg forstår det, kommer man så frem til en konklusion om, at det ikke er kursmanipulation af særlig grov karakter, hvorfor vi ender i værdipapirloven og ikke i straffeloven,” siger Henrik Helmer Steen og tilføjer:

”Som anklager er beviserne altid det kildne punkt, og der har vi slået til. Hvordan retten så udmåler straffen er lidt mere juridisk, og det er vi ikke herre over,” lyder det.

Følger ikke højesteretspraksis

”Den straf, der er blevet udmålt til direktøren, er en bødestraf, og vi er jo fuldt ud opmærksom på, at udgangspunktet i de her sager ikke alene er fængselsstraf, men ubetinget fængselsstraf ifølge den højesteretspraksis, der foreligger. Det kræver jo en god forklaring, at han så at sige kun har fået en bøde,” siger Henrik Helmer Steen med henvisning til, at retten har lagt vægt på, at han ikke har ageret for egen vindings skyld.

NeuroSearch overvejer nu, om man vil anke dommen. Hvordan forholder I jer til det?

"Det er klart, at hvis de anker, så vil vi også anke. Om vi så vil anke alligevel, det er for tidligt at sige noget om. Vi skal lige se, om dommen er i overensstemmelse med praksis forstået på den måde, som jeg også sagde før, at der jo er en temmelig massiv praksis for, også selvom det ikke er kursmanipulation af særlig grov karakter, at det skal give ubetinget fængsel. Og det gør det så ikke, og vi skal se, om der er en helt god og konkret grund til, som retten har påpeget. Hvis vi føler, at det er der ikke, så kan vi jo også blive nødt til at anke," siger Henrik Helmer Steen afslutningsvis.

 NeuroSearch idømt millionbøde for kursmanipulation

 NeuroSearch-tiltalt: Medicinsk direktør havde nøglen

 Neurosearch-direktør: Intet motiv til manipulation

 Bagmandspolitiet: Afhøring får os ikke til at droppe NeuroSearch-sag

 Kronvidne kan ændre sag om kursmanipulation i Neurosearch

 NeuroSearch raser mod Bagmandspolitiet

 Bagmandspolitiet: Flemming Pedersen var lokomotivet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også