Novo-ejer 100 mia. kr. rigere

På blot tre år er pengetanken i Novo A/S svulmet op med næsten 100 pct. Samtidig skal den kommende chef, Eivind Kolding, sætte et nyt hold, der kan håndtere langt større investeringer end hidtil.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Værdierne fosser ind i  Novo A/S, Novo Nordisk Fondens investeringsselskab.

På blot tre år er formuen således ifølge Børsen øget med 100 mia. kr., så den nu er oppe på 230 mia. kr. Værdistigningen i Novo Nordisk udgør alene to tredjedele af den stigning.

Fremover vil man fra investeringsselskabets side søge at undgå at sælge ud af aktierne i medicinalselskabet for at tøjle pengestrømmene.

Guderne forbyde det

"Vi har den grundholdning, at Novo Nordisk formentlig klarer sig bedre end aktiemarkedet generelt. Det er vores antagelse, så med mindre vi har noget konkret at bruge pengene til, eller situationen skifter for Novo Nordisk, guderne forbyde det, så vil vi nok bygge lidt op i vores beholdning," siger fondens bestyrelsesformand Steen Scheibye til Børsen.

Indtil nu har Novo A/S ellers solgt ud af aktierne, efterhånden som Novo Nordisk har gennemført aktietilbagekøb for at holde ejerandelen på 25,5 pct., men det ejerskab kan altså nu stige.

De store summer, i 2013 betød udbytter og aktiesalg en pengestrøm ind i tanken på 8,6 mia. kr., medfører, at den kommende chef for Novo A/S, Eivind Kolding, også skal sætte et nyt hold, da der ganske simpelt er for få folk til at tage sig af de meget større investeringer, der fremover er en del af investeringsselskabets strategi.

 Aamund-formand ind i Novo-fond

 Novo Seeds: Vi er i den grad aktive

 Novo A/S kaster kæmpesum efter biotekfirma

 Novo-formand: Derfor valgte vi Eivind Kolding

 Novo A/S i ny storhandel med biotekselskab

 Novo A/S: Ingen planer om børsnotering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også