Lilly investerer i høretab

Amerikanske Eli Lilly har investeret i biotekselskabet Audion Therapeutics, der fokuserer på medicin til behandling af høretab. Et biotekselskab, som en af Lillys store rivaler også har et samarbejde med.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Biotekselskabet Audion Therapeutics har modtaget en serie A-investering fra medicinalkæmpen Eli Lilly. Eller rettere sagt fra Lilly New Ventures, der ikke skal forveksles med amerikanernes ventureselskab Lilly Ventures.

Det meddeler de to parter uden dog at ville oplyse noget om de finansielle detaljer.

Som en del af aftalen har de to virksomheder også indgået en licensaftale, der giver hollandske Audion rettighederne til visse Lilly-lægemiddelkandidater, der kan udvikles til potentielt at behandle høretab ved hårcelle-regenerering. Lilly har en mulighed for at generhverve disse rettigheder efter en vellykket klinisk proof-of-concept.

"Investeringen validerer vores videnskabelige tilgang, og det understreger potentialet i vores hårcelle-regenereringsprogram. Det giver os mulighed for at udvide vores infrastruktur med et laboratorium i Cambridge og giver os adgang til et udvalg af Lillys potente molekyler, der vil skubbe Audions lead-program betydeligt fremad," udtaler Audions adm. direktør Rolf Jan Rutten i en pressemeddelelse.

Eli Lilly er ikke den eneste big pharma-aktør, der er interesseret i Audion. Lillys franske rival Sanofi har således også indgået en aftale med Audion om udviklingen af lægemidler baseret på små molekyler, som kan forbedre hørelsen.

 Analytikere: Ser ikke høremedicin som konkurrent

 Høreapparatproducenter følger medicinsk udvikling tæt

 WDH: Konkurrence fra medicinal er "non-issue"

 Analyse: Medicinalfirmaer får øjnene op for høremedicin 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også