Bill Gates i samarbejde med medicinalgigant

GlaxoSmithKline går sammen med Bill & Melinda Gates Foundation i et nyt projekt, der skal udmønte sig i nye varmestabile vacciner, som lettere kan tages i brug i tredjeverdenslande.

Medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline (GSK) og Bill & Melinda Gates Foundation har indgået et nyt partnerskab rettet mod forskning og udvikling af nye vacciner. Det oplyser GSK i en pressemeddelelse.

Det såkaldte Vaccine Discovery Partnerhsip (VxDP) har som erklæret formål at udvikle nye vacciner, som er mindre modtagelige overfor varmepåvirkning, så de bedre kan tages i brug i tredjeverdenslande, skriver selskabet. De fleste nuværende vacciner skal nemlig holdes afkølede, og det kan være utroligt udfordrende i varme og fjerne egne.

Man vil benytte en såkaldt termostabil adjuvant til at udvikle vaccinerne, og her arbejder man pt. med GSK's kandidat AS01. De to parter spytter samlet 1,8 mio. dollar i projektet, oplyser GSK.

Et nyt studie publiceret i The Lancet har ellers lige vist, at den globale medicinalindustri fortsat bruger en forsvindende lille del af sine ressourcer indenfor sygdomsområder, der berører klodens fattigste og mest udsatte befolkninger.

Læs mere om studiet her: Forsømte sygdomsområder fortsat forsømte

Har du fingeren på pulsen?

MedWatch præsenterer fredag den 15. november Medwatch Brancheanalysen 2013 på et morgenmøde i København. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også