Forsømte sygdomsområder fortsat forsømte

Et nyt studie viser, at der i de seneste 35 år ikke er sket meget i forhold til at bekæmpe de mest forsømte og dødelige sygdomme, som rammer verdens fattige mennesker.
Foto: AP
Foto: AP

Selvom den globale medicinalindustri har annonceret, at man vil rette et skarpere fokus på forsømte sygdomsområder, så er der ikke sket meget på området over de seneste årtier. Det skriver FierceBiotech.

Ifølge branchemediet viser en ny undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet, således, at antallet af nye produkter, samt mængden af ny forskning på området, fortsat er forsvindende småt.

Af de 336 nye kemiske lægemidler, som blev godkendt på verdensplan mellem 2000 og 2011, var sølle 1 pct. rettet mod forsømte sygdomsområder. Og ud af hele 150.000 kliniske studier af nye lægemidler, der var registreret fra og med 2011, var det også kun 1 pct., der var rettet mod forsømte sygdomme, som typisk rammer verdens fattige befolkninger.

Og faktisk er der ikke sket meget på området i de seneste 35-40 år, skriver FierceBiotech. Mellem 1975 og 1999 blev der nemlig i gennemsnit godkendt 1,3 nye produkter mod de forsømte sygdomsområder om året, og det tal steg til blot 2,4 pct. mellem 2000 og 2011, viser studiet.

Læs hele artiklen fra FierceBiotech her.

Har du fingeren på pulsen?

MedWatch præsenterer fredag den 15. november Medwatch Brancheanalysen 2013 på et morgenmøde i København. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også