Danskerne sagde nej, briterne siger ja

Et i Danmark meget omstridt kræftmiddel, der i praksis fik afslag af regionernes KRIS, ser nu ud til at blive godkendt af det globalt anerkendte, britiske prioriteringsinstitutit NICE. ( rettet 22.10.2013)
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

NICE vender tomlen opad, hvor KRIS vendte den nedad.

Sådan kan sagen om myndighedernes syn på prostatakræftmidlet Xtandi tegnes op i grove træk.

For mens Regionernes Koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) i teorien godkendte midlet fra Astellas Pharma, så var det i praksis en afvisning.

For det blev godkendt med den betingelse, at patienterne ikke tidligere må have fået det allerede anbefalede lægemiddel Zytiga. Alle patienter med prostatakræft, der når til den sidste del af sygdommen, er tidligere behandlet med J&J's Zytiga, og derfor er godkendelsen i praksis et afslag.

Det afstedkom en heftig debat herhjemme, både i industrien, offentligheden og på Christiansborg.

Læs mere: Alvorligt kræftsyge må ikke få ny medicin

Nu har et panel i det anerkendte, britiske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) imidlertid givet deres accept til kræftmidlet Xtandi uden de betingelser, danske KRIS stillede, i et udkast til de britiske sundhedsmyndigheder NHS. Ifølge FiercePharma har tabletmedicinen Xtandi den fordel over Zytiga, at det kan tages efter et måltid, hvilket i NICE's øjne gør midlet mere bekvemt for de britiske patienter.

Artiklens ordlyd er rettet, da der ikke som i første omgang opfattet var tale om en endelig godkendelse, men et udkast til en anbefaling.

 Regioner åbner for høring om ny medicin

 Lif: Kun høring om ny medicin i nej-tilfælde 

 Nyt prostatakræftmiddel tæt på EU-godkendelse

 NICE-topchef vil i tættere kinddans med industrien

 NICE-topchef bebuder ny tilgang til prioritering

 NICE-topchef: Krævende borgere lægger pres på os  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også